Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
karakter. Det afgørende er, at der ikke er store forskelle på de anvendte forudsætninger på de ejendomme, der oplyses om samlet.
Den foreslåede nye § 58 a er en delvis gennemførelse af artikel 16, stk. 1, litra c, nr. i, i det nye regnskabsdirektiv. Den del af direktivets krav, som ikke gennemføres i denne bestemmelse, foreslås gennemført ved en ny bestem- melse, der indsættes i årsregnskabsloven som § 53, stk. 2, nr. 1, litra a.
Det foreslås, at den nye § 58 a skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D.
Således som de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, er formuleret, vil den nye § 58 a blive omfattet af de bestemmelser i loven, som gælder for regnskabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 58 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»For hver kategori af aktiver eller forpligtelser, som måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38, skal oplyses 1) dagsværdien ultimo regnskabsåret, 2) ændringer af dagsværdien, der er indregnet direkte i resultatopgørelsen, og 3) ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven, jf. § 49, stk. 3, under egenkapitalen.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
Lovbemærkninger § 58 a, stk. 1, indeholder oplysningskrav for virksomheder, der efter lovens §§ 37-38 måler aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Kravene omfatter oplysninger om de forudsætninger, der er anvendt ved målingen, når dagsværdien ikke måles på grundlag af observationer på et aktivt marked. Ifølge § 58 a, stk. 2, kan oplysningerne i stk. 1 gives samlet for en kategori eller en gruppe af aktiver, hvis de centrale forudsætninger for dagsværdiberegningen i hen- holdsvis kategorien og gruppen af aktiver ikke afviger væsentligt indbyrdes. § 58 a, stk. 2, der bliver stk. 3, foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 32.
§ 58 a blev indsat i loven ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 og implementerer regnskabsdirektivets artikel 16, stk. 1, litra c.
Det er konstateret, at dele af regnskabsdirektivets artikel 16, stk. 1, litra c, ikke blev implementeret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015. Det drejer sig om artikel 16, stk. 1, litra c, nr. ii og nr. iv.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 1 i § 58 a. Det foreslåede stk. 1 implementerer artikel 16, stk. 1, litra c, nr. ii.
Det foreslåede stk. 1 stiller krav om, at der for hver kategori af aktiver eller forpligtelser, som måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38, skal gives oplysninger om dagsværdien, ændringer af dagsværdien, der er indregnet direkte i resultat- opgørelsen, og ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven under egenkapitalen. Oplysningskravet omfatter dagsværdien ultimo samt årets ændringer af dagsværdien af aktiver og forpligtelser, der måles efter §§ 37-38, idet der skal oplyses særskilt om ændringer, der er indregnet direkte i resultatopgørelsen, og ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven under egenkapitalen. Det vil sige, at der ikke stilles krav om at oplyse dagsværdien primo, ligesom der ikke er krav om at oplyse de ændringer, som følger af salg af aktiver eller afvikling af forpligtelser.
1120 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease