Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Der skal således oplyses om gevinster og tab, som ikke er realiserede, mens der ikke er krav om oplysninger om gevinster og tab, som er realiserede. Ved at oplyse om de ikke realiserede gevinster og tab får regnskabsbrugeren et vist indblik i, hvordan dagsværdireguleringerne påvirker årets resultat og udviklingen i egenkapitalen. Det er ifølge det foreslåede stk. 1 ikke et krav at oplyse de akkumulerede gevinster og tab, som er indregnet i resul- tatopgørelsen. Det vil således ikke umiddelbart være muligt at udlede af regnskabet, hvor stor en del af en regn- skabspost, som består af en urealiseret gevinst. Oplysningerne om dagsværdireguleringen skal gives for hver kategori af aktiver eller forpligtelser. Begrebet »kate- gori« er ikke defineret i årsregnskabsloven, men skal forstås som de aktiver eller forpligtelser, som det pga. deres fælles karakteristika vil være naturligt at vurdere samlet. For eksempel vil børsnoterede aktier kunne anses for en kategori, mens det for investeringsejendomme vil være afgørende, om ejendommene har de samme karakteristika. Er der fx tale om, at en virksomhed har investeret i boligejendomme og indkøbscentre, vil der være tale om to kate- gorier af investeringsejendomme.

Hvis de krævede oplysninger fremgår tydeligt af resultatopgørelsen og balancen, vil der ikke være krav om, at de også skal gentages i en note.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 58 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.

Lovbemærkninger Forslaget om ændring af § 58 a, stk. 2, der bliver stk. 3, er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter der i lovens § 58 a indsættes et nyt stk. 1, hvorefter det gældende stk. 1 og 2 bliver stk. 2 og 3. Henvis- ningen til stk. 1 i det gældende stk. 2 foreslås derfor ændret til stk. 2.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 58 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »en gruppe af aktiver« til: »en gruppe af aktiver eller forpligtelser« og »gruppen af aktiver« til: »gruppen af aktiver eller forpligtelser«.

Lovbemærkninger § 58 a regulerer, hvilke oplysninger der skal gives om målegrundlag m.v., når aktiver og forpligtelser måles til dags- værdi. Bestemmelsen implementerer regnskabsdirektivets artikel 16, stk. 1, litra c, nr. i. Ifølge § 58 a, stk. 1, skal der oplyses om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregningen, hvis aktiver eller forpligtelser måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38, og dagsværdien ikke måles på grundlag af observationer på et aktivt marked. Det fremgår af det gældende § 58 a, stk. 2, at oplysninger i § 58 a, stk. 1, for måling af aktiver til dagsværdi kan gives samlet for en kategori eller gruppe af aktiver, hvis de centrale forudsætninger for dagsværdiberegningen i henholdsvis kategorien og gruppen af aktiver ikke afviger væsentligt indbyrdes. Ifølge § 58 a, stk. 2, kan oplysnin- gerne således kun gives samlet for aktiver, men ikke for forpligtelser. Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så stk. 2, der bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, omfatter oplysninger om måling af såvel aktiver som forpligtelser, og at bestemmelsen hermed bringes i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, litra c, i regnskabsdirektivet.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1121

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease