Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Den internationale regnskabsstandard IAS 37, Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver, kræ- ver oplysning om virksomhedens eventualaktiver.
Det foreslås, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder) og mellemstore virksomheder om- fattet af regnskabsklasse C fritages for at oplyse om eventualaktiver i årsrapporten, så dette krav fremover alene gælder for store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Det foreslås således, at § 61 ophæves, idet kravet flyttes med redaktionelle ændringer til en ny bestemmelse i § 90 b i regnskabsklasse C, som gælder for store virksomheder (forslagets § 1, nr. 32). Bestemmelsen i § 90 b vil tillige gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
Om baggrunden for forslaget kan der i øvrigt henvises til afsnit 2.1.3.7. i de almindelige bemærkninger.
Gældende bestemmelse § 62. Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 62. Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.
Lovbemærkninger Oplysningskravet i forslagets § 62 er nyt og gælder kun andelsvirksomheder. Den samlede størrelse af virksomhe- dens eventuelle tilbagebetalinger til andelshaverne (herunder dividende) skal angives. Tilsvarende gælder den sam- lede størrelse af andelshavernes eventuelle efterbetalinger til virksomheden.
Andelsvirksomheder skal endvidere redegøre for den regnskabsmæssige behandling af disse tilbage- og efterbeta- linger, jf. forslagets § 53, stk. 2, nr.5.
De nævnte oplysninger er nødvendige for at kunne foretage en reel sammenligning af forskellige andelsvirksomhe- ders resultater.
Forpligtelser og eventualforpligtelser
Gældende bestemmelse § 63. Der skal oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 63. Der skal oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.
Lovbemærkninger I lighed med gældende lov kræver forslagets § 63, at der med beløb oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet. Dette svarer til gældende lovs § 64 e, der er en lempelse af kravet i samme lovs § 46, stk. 1. Lempelsen gælder dog ikke for de mellemstore og store virksomhe- der, hvilket i forslaget giver sig udslag i forslagets § 92, der kræver, at virksomheder i regnskabsklasse C tillige skal oplyse om den del af de enkelte gældsposter, der forfalder til betaling om mere end 5 år.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1127
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease