Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Efter det nye regnskabsdirektivs artikel 16, stk. 1, litra d, skal pensionsforpligtelser, som ikke er indregnet i balan- cen, oplyses særskilt. Da pensionsforpligtelser ifølge årsregnskabsloven altid skal indregnes i balancen, foreslås det at fjerne kravet i den gældende § 64, stk. 1, 3. pkt., om, at der skal gives særskilt oplysning om pensionsforpligtelser. Med samme begrundelse foreslås det, at pensionsforpligtelser udgår af de opregnede eksempler i den gældende § 64, stk. 1. Som en konsekvens af, at leasingkontrakter, jf. nedenstående afsnit, ikke længere kræves oplyst særskilt for virk- somheder omfattet af regnskabsklasse B, foreslås leasingforpligtelser medtaget i opregningen i den foreslåede § 64, stk. 1, der omtales nedenfor, da de fortsat skal medtages ved opgørelsen af de samlede eventualforpligtelser. Efter den foreslåede § 64, stk. 1, skal der således gives oplysning om den samlede størrelse af virksomhedens even- tualforpligtelser, herunder leasing-, kautions- og garantiforpligtelser samt andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Ved de foreslåede ændringer af § 64 er lejeforpligtelser udgået af opregningen, men der er herved ikke tiltænkt nogen realitetsændring, idet forpligtelser i henhold til lejekontrakter anses for at være omfattet af leasingforpligtel- ser. Desuden er diskonterede veksler udgået af opregningen i stk. 1, hvilket skyldes, at diskonterede veksler stort set ikke anvendes længere. Det foreslåede stk. 2 viderefører det gældende stk. 4, idet det dog præciseres, at der udover oplysning om det sam- lede omfang af pantsætninger også skal oplyses om det samlede omfang af andre sikkerhedsstillelser. Yderligere præciseres det, at der udover oplysninger om den regnskabsmæssige værdi af de pantsatte aktiver også skal oplyses om den regnskabsmæssige værdi af de aktiver, der er stillet sikkerhed i. Det foreslåede stk. 3 gennemfører bestemmelsen i det nye regnskabsdirektivs artikel 16, stk. 1, litra d, hvorefter de forpligtelser, som er opregnet i de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2, herunder sikkerhedsstillelser, som virk- somheden har over for tilknyttede henholdsvis associerede virksomheder, skal oplyses særskilt. Tilknyttede hen- holdsvis associerede virksomheder er defineret i lovens bilag 1, B, nr. 5 og 6. Bilag 1, B, nr. 5 foreslås ændret i forslagets § 1, nr. 179.
Det foreslås, at den nye affattelse af § 64 skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D.
Således som de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, er formuleret, er § 64 omfattet af de regler, der gælder for regnskabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser, som følge af forslaget.
For virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D suppleres den foreslåede § 64 af den nye § 94 b, som foreslås indsat i årsregnskabsloven i forslagets § 1, nr. 118.
Der henvises i øvrigt til de hidtidige bemærkninger til § 64, jf. specielle bemærkninger til § 64: Folketingstidende 2000-01, A, L 138 som fremsat, side 3312-3313.
Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 § 64, stk. 1, affattes således:
»Virksomheden skal oplyse om den samlede størrelse af sine eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen, herunder kautions- og garantiforpligtelser. Virksomheden skal endvidere oplyse om den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.«
1130 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease