Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Efter den gældende § 64, stk. 1, skal en virksomhed oplyse om den samlede størrelse af sine eventualforpligtelser, herunder leasing-, kautions- og garantiforpligtelser og andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.

Eventualforpligtelser er defineret i bilag 1, C, nr. 11, i årsregnskabsloven, som

1) Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol, eller

2) forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sand- synligt, at afviklingen vil medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, eller

3) forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed.

Leasingforpligtelser opfylder ikke definitionen på en eventualforpligtelse, og bør derfor i stedet anses som gensidigt bebyrdende aftaler. Virksomheden får retten til brugen af et aktiv mod betaling. Det må antages, at forpligtelsen og dens forfaldsdato er kendt på forhånd. Der er således ikke tale om en forpligtelse, som skal bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, jf. definitionen af en eventualforpligtelse. Det foreslås, at § 64, stk. 1, affattes så, at virksomheden skal oplyse om den samlede størrelse af sine eventualfor- pligtelser, som ikke er indregnet i balancen, herunder kautions- og garantiforpligtelser. Virksomheden skal endvidere oplyse om den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balan- cen. Forslaget vil medføre, at lejeforpligtelser ikke vil blive betragtet som eventualforpligtelser. Leasingforpligtelser vil fortsat være omfattet af oplysningspligten i § 64, stk. 1, under andre forpligtelser, der ikke er indregnet i balancen. Det bemærkes, at »leasingforpligtelser« i den foreslåede bestemmelse vil dække enhver form for leje. Det bemær- kes, at der – afhængigt af forpligtelsernes karakter – kan være behov for at give yderligere oplysninger efter § 11, stk. 2.

Gældende bestemmelse § 65. (Ophævet).

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 65. Virksomheden skal angive nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og på geografiske markeder, hvis akti- viteterne henholdsvis markederne afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt. Stk. 2. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden, herunder hvis betingel- serne i § 32, stk. 1, er opfyldt. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse.

Lovbemærkninger Forslagets § 65 svarer til gældende regel i årsregnskabslovens § 49 og 4. direktivs artikel 43, stk. 1, hvorefter net- toomsætningens fordeling på aktiviteter og på geografiske markeder skal oplyses, hvis disse aktiviteter og markeder afviger indbyrdes. Som følge af det generelle væsentlighedskriterium i § 13, stk. 1, nr. 3, er udtrykket "betydeligt" ikke længere at finde i lovteksten til § 65.

Udtrykkene "aktiviteter" og "geografiske markeder" defineres ikke nærmere, og det er således op til virksomhedens ledelse at foretage en efter virksomhedens forhold relevant afgrænsning, så regnskabsbruger bibringes nyttig

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1131

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease