Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
omkostningsposter, som er særlige på grund af deres størrelse eller art. Bestemmelsen indsættes med overskriften "Resultatopgørelsen".
Den nævnte direktivbestemmelse stiller således krav om, at udover de oplysninger, der kræves i henhold til andre bestemmelser i direktivet, skal der i noterne til årsregnskabet gives oplysninger om størrelsen og arten af enkelte indtægts- eller udgiftsposter af særlig størrelse eller beskaffenhed. Årsregnskabsloven indeholder dog allerede i dag bestemmelser om oplysninger om specifikke poster, der efter deres art kan anses for særlige poster. Den foreslåede ændring indebærer således et paradigmeskift, hvorefter der nu bliver tale om en principbaseret regulering, hvor der skal oplyses om poster, der ud fra en konkret vurdering anses for at være særlige i stedet for som tidligere, hvor der skulle oplyses om visse poster, som pr. definition var særlige. De gældende bestemmelser, som regulerer særlige poster, omfatter bestemmelserne i § 58, stk. 1, nr. 2 og 3, om oplysning om årets tilbageførsler af op- og nedskrivninger på omsætningsaktiver samt om årets nedskrivninger på omsætningsaktiver, der overstiger normale nedskrivninger.
Disse to bestemmelser flyttes efter forslaget til den nye § 67 a, hvor de indsættes i § 67 a som nr. 1 og 2.
De foreslåede bestemmelser i § 67 a, nr. 3 og 4, hvorefter der skal gives oplysning om henholdsvis nedskrivning på anlægsaktiver og tilbageførsel af nedskrivning på anlægsaktiver, er nye i årsregnskabsloven og gennemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 12, stk. 6, litra c. Opregningen i § 67 a er ikke udtømmende, idet der generelt skal gives oplysninger om størrelsen og arten af ind- tægts- eller omkostningsposter, der er særlige efter deres størrelse eller art. Med poster forstås i denne forbindelse også transaktioner eller elementer, der indgår i resultatopgørelsens poster. Et eksempel er salg af varer eller tjene- steydelser, der indgår i posten nettoomsætning, der ikke i sig selv anses for særlige, men som efter sin størrelse eller art konkret må anses for særlige. Oplysningerne skal give regnskabsbrugeren bedre mulighed for at forstå virksomhedens resultat og udviklingen heri og især baggrunden herfor i det omfang, særlige poster har haft indflydelse herpå. Oplysningerne skal også støtte regnskabsbrugeren i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Årsagen er, at særlige poster ofte har en engang- skarakter og derfor ikke kan forventes gentaget i de kommende år. Særlige poster omfatter også poster, som efter de gældende regler defineres som "ekstraordinære poster". Forsla- get skal derfor også ses i lyset af, at regnskabsposten "ekstraordinære poster" foreslås afskaffet ved ophævelse af årsregnskabslovens § 30. Ved vurderingen af, hvornår en post skal anses for særlig, skal virksomheden tage udgangspunkt i, at der skal være tale om poster, der efter deres størrelse eller art afviger i forhold til de udsving, der almindeligvis ville blive forventet af virksomheden, og som derfor har betydning for regnskabsbrugerens forståelse af virksomhedens regnskab og udvikling. For ikke at udvande den skærpede opmærksomhed fra regnskabsbrugerens side, der må forventes vedrø- rende særlige poster, skal virksomheden dog udvise påpasselighed med ikke at anse en post for særlig, blot fordi den ikke knytter sig til virksomhedens centrale aktivitet.
Oplysningskravet omfatter både indtægter og omkostninger, og der skal så vidt muligt anvendes de samme krite- rier ved vurderingen af, om en post er særlig, uanset om der er tale om en indtægt eller en omkostning.
Der kan ikke opstilles konkrete kriterier for, hvornår en post (herunder en transaktion eller et element) i sig selv har en sådan størrelse, at den er en særlig post, der skal gives oplysninger om. Det følger imidlertid af forholdets natur, at niveauet ligger over det almindelige væsentlighedsniveau i § 13, stk. 1, nr. 3.
1134 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease