Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

»§ 68. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Den tilsvarende oplysning for det foregående regnskabsår skal angives.«

Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 68, 2. pkt., skal personaleomkostninger specificeres i løn- ninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring, hvis dette ikke fremgår af resultatopgørelsen. Bestem- melsen vedrører således den funktionsopdelte resultatopgørelse, da denne — i modsætning til den artsopdelte resul- tatopgørelse — ikke indeholder en specifikation af personaleomkostninger. Kravet fremgår af 4. direktiv, artikel 43, stk. 1, nr. 9, men kan med hjemmel i artikel 44, stk. 1, undlades for små virksomheder. Det foreslås, at § 68, 2. pkt., ophæves for virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder), så kravet flyttes med redaktionelle ændringer til regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) i en ny bestemmelse i § 98 a (forslagets § 1, nr. 30). Bestemmelsen vil endvidere gælde for regnskabsklasse D (børsnote- rede virksomheder og statslige aktieselskaber) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1. Forslaget vil være aktuelt for små virksomheder, der har valgt den funktionsopdelte resultatopgørelse, og som har ansatte. Da regnskabsbrugernes interesse i at få disse oplysninger i små virksomheder må anses for relativt beske- den, forekommer det hensigtsmæssigt at flytte dette krav til regnskabsklasse C. Små virksomheder, som anvender den artsopdelte resultatopgørelse, skal dog fortsat give disse oplysninger i resul- tatopgørelsen, da direktivet ikke giver mulighed for at fravige dette krav i den artsopdelte resultatopgørelse, jf. di- rektivets artikel 23, post nr. 6, og lovens bilag 2, skema 3, post nr. 6.

De gældende bestemmelser i § 68, 1. og 3. pkt., vedrørende oplysning om det gennemsnitlige antal beskæftigede videreføres i den nye affattelse af § 68 med redaktionelle ændringer.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 68 ophæves.

Lovbemærkninger Efter den gældende § 68 skal der i noterne til årsregnskabet gives oplysning om det gennemsnitlige antal beskæfti- gede i det pågældende og det foregående regnskabsår.

Kravet har baggrund i artikel 43, nr. 9, i 4. direktiv. Medlemsstaterne kan dog efter direktivets artikel 44, stk. 1, fritage små virksomheder for at give disse oplysninger.

Af de grunde, som er anført i afsnit 3.1.7 under almindelige bemærkninger, foreslås det, at § 68 ophæves for virk- somheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder), så det fremover bliver frivilligt for disse virksomheder, om de vil give sådanne oplysninger. Samtidig foreslås det, at den nuværende § 68 flyttes med redaktionelle ændringer til en ny bestemmelse i § 98 a, stk. 1, i regnskabsklasse C (forslagets § 1, nr. 28). Kravet videreføres således uændret for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1, 3. pkt.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Efter overskriften efter § 67 indsættes:

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1137

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease