Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Forslaget er en præcisering af bestemmelsen for at skabe konsistens til årsregnskabslovens § 7, stk. 2, hvorefter størrelsesgrænserne, der afgør hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, fastsættes med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede. Beregningen her af følger af lovens § 7, stk. 3, nr. 3.
Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 I § 68 indsættes som 2. pkt.:
»Er virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret under en, skal dette oplyses.«
Lovbemærkninger Efter den gældende § 68 skal virksomheder angive det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Med det gældende krav skal virksomheder udelukkende oplyse om antal ansatte, hvis virksomheden har nogen an- satte.
Det foreslås, at der i § 68 som et nyt 2. pkt. indsættes, at er virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæfti- gede i regnskabsåret under 1, skal dette oplyses.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at det generelle princip i årsregnskabsloven, hvorefter virksomheder ikke skal oplyse om nulposter, vil blive fraveget, så virksomheder med under 1 heltidsbeskæftiget skal oplyse dette.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysning om antal heltidsbeskæftigede, som er et vigtigt oplysnings- krav i forbindelse med opgørelsen af størrelsesgrænser i relation til indplacering i regnskabsklasser, herunder i rela- tion til kontrol med, om virksomheden retmæssigt har fravalgt revision m.v., skal gives, uanset at en virksomheds gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret er under 1. Gældende bestemmelse § 69. Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal give de i § 98 b nævnte oplysninger. Stk. 2. Er fonden modervirksomhed i en koncern, som i henhold til §§ 110 og 111 undlader at udarbejde kon- cernregnskab, skal der i årsregnskabet tillige gives oplysning om det samlede vederlag m.v., medlemmer af fondens bestyrelse og direktion modtager som ledelsesmedlem i andre virksomheder i koncernen. Det samme er tilfældet, hvis fonden i henhold til § 114, stk. 2, nr. 4, udeholdes af konsolideringen i koncernregnskabet. Stk. 3. Har der fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter, jf. § 98 c, stk. 2, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de informati- oner om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte: 1) Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse. 2) Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse. 3) Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksiste- rende tilgodehavender. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte yderligere regler om, at oplysninger også skal gives for andre vederlag eller honorarer, som et medlem af ledelsen, en administrator eller andre modtager for rådgivning eller administra- tion eller lignende for fonden, samt om offentliggørelsesmåden.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 69. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelses- organ, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1139
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease