Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Forslagets § 73 kræver derfor — udover de generelle oplysninger om nærtstående parter i § 70 — specificerede oplysninger om fordelingen af virksomhedens tilgodehavender hos ledelsesmedlemmerne. Oplysningerne skal ikke gives i forhold til enkeltpersoner men i forhold til ledelseskategorier, dvs. bestyrelse, direktion og et eventuelt re- præsentantskab. Der skal ikke ske yderligere specifikation af tilgodehavender. Der skal for hver kategori oplyses om summen af virksomhedens tilgodehavender på balancetidspunktet, de væsentligste vilkår knyttet til lånet, herunder rentefod og eventuelle afdragsvilkår, samt størrelsen af de beløb, der er tilbagebetalt i løbet af regnskabsåret. Det skal særskilt oplyses, hvis et lån er både optaget og indfriet i årets løb, så regnskabsbruger bliver bekendt med, at virksomhedens midler uretmæssigt har været udlånt i en del af regnskabsperioden. Er der tale om virksomhedens sikkerhedsstillelse i form af fx pant, kaution eller garanti, skal der gives tilsvarende oplysninger, dvs. oplysninger om sikkerhedsstillelsens størrelse, de væsentligste vilkår i forbindelse hermed, herunder arten af sikkerhedsstillelsen, samt at sikkerhedsstillelsen eventuelt er nedbragt eller ophørt i regnskabsåret. Oplysningskravet gælder tilsvarende for tilgodehavender og sikkerhedsstillelser vedrørende ledelsesmedlemmer i virksomhedens modervirksomhed. Har virksomheden et tilgodehavende hos nærtstående til ledelsesmedlemmerne i virksomheden eller dennes moder- virksomhed, skal oplysningerne vedrørende den pågældende ledelseskategori også omfatte disse beløb. Tilsvarende gælder med hensyn til virksomhedens sikkerhedsstillelser. Forslaget viderefører store dele af indholdet i den nugældende årsregnskabslovs § 46 a, men oplysningerne omfat- ter ikke længere tilgodehavender hos selskabsdeltagere. Disse oplysninger dækkes fremover af forslagets § 70, så- fremt selskabsdeltageren er en nærtstående part. Oplysningskravet omfatter såvel lovlige som ulovlige tilgodehavender og sikkerhedsstillelser. Der er ikke krav om en opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender. Regnskabsrådet har i sin rapport foreslået, at oplysningskravet i ste- det kom til at gælde ulovlige tilgodehavender og sikkerhedsstillelser overfor ledelsesmedlemmerne og selskabsdel- tagerne. Imidlertid fandt Justitsministeriet, at et sådant oplysningskrav ville være i strid med almindelige strafferet- lige hensyn (selvinkriminering). Derfor omfatter kravet såvel lovlige som ulovlige mellemværender, dog alene i for- hold til ledelsen. Bestemmelsen kommer herved til at ligge tæt op ad 4. direktivs art. 43, nr. 13, der ikke er undtaget for små virksomheder. Regnskabsrådet har efterfølgende tilsluttet sig ændringen.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab (kommanditaktieselskab) eller en erhvervsdrivende fond« til: »en virksomhed«.
I § 73, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Herudover skal for hver kategori oplyses om nedskrivninger på indregnede beløb, og om der er givet afkald, her- under delvist afkald, på indregnede beløb.«
Lovbemærkninger Efter den gældende § 73 i årsregnskabsloven skal kapital-sel-skaber og erhvervsdrivende fonde oplyse om tilgode- havender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i virksomheden, ledelsesmedlemmer i modervirksom- heden samt for personer, der står de pågældende ledelsesmedlemmer særligt nær. Oplysninger om virksomhedens tilgodehavender hos — eller sikkerhedsstillelser for — medlemmer af ledelsen er ty- pisk relevante i forbindelse med selskabsdeltagernes forvaltningskontrol, idet disse udlån udgør en særlig risiko. Oplysningerne medvirker således til at beskytte minoritets- og tredjemandsinteresser. Oplysningskravet omfatter såvel lovlige som ulovlige tilgodehavender og sikkerhedsstillelser.
1152 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease