Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 75. Består virksomhedskapitalen i et aktie- eller anpartsselskab af flere klasser, skal disse specificeres. Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilfælde angives antal og pålydende værdi. Stk. 2. De faktiske omkostninger ved stiftelse af et aktieselskab og ved forhøjelse af aktiekapitalen skal oplyses i førstkommende årsrapport.
Lovbemærkninger Forslagets § 75, stk. 1, viderefører reglerne i gældende årsregnskabslov § 44, hvorefter de enkelte klasser af aktier eller anparter specificeres, dvs. angives med den i vedtægterne foreskrevne benævnelse for klasserne, fx A- og B- aktier. For hver klasse skal der oplyses om antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi. Er virksom- hedskapitalen ikke opdelt i klasser, skal aktieselskaber — men ikke anpartsselskaber — oplyse om antallet af aktier og deres pålydende værdi. Forslaget er en videreførelse af gældende ret. Stk. 2 svarer indholdsmæssigt til bestemmelser i gældende aktieselskabslovs § 5, stk. 2, og § 32, stk. 4, og gælder kun for aktieselskaber. Bestemmelserne foreslås overført til årsregnskabsloven i overensstemmelse med forslaget, da det er hensigtsmæssigt at samle krav til årsrapporter i forslaget. Bestemmelsen kræver, at der i førstkommende årsrapport oplyses om de faktiske omkostninger ved stiftelse af et aktieselskab samt ved forhøjelse af aktiekapitalen, så aktionærer og andre regnskabsbrugere har mulighed for at kontrollere den samlede størrelse af disse omkostnin- ger. Oplysningerne om kapitalomkostninger i aktieselskaber kan med fordel gives i tilknytning til kapitalforklaringen efter forslagets § 56.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Overskriften før § 75 og §§ 75 og 76 ophæves.
Lovbemærkninger Det foreslås, at overskriften før § 75 og §§ 75 og 76 ophæves.
Efter den gældende § 75, stk. 1, i årsregnskabsloven skal der gives oplysninger om virksomhedskapitalen i de til- fælde, hvor virksomhedskapitalen består af flere klasser. Aktieselskaber skal dog give oplysningen uanset, om virk- somhedskapitalen består af flere klasser. Oplysningskravet gælder for aktie- og anpartsselskaber, som er omfattet af regnskabsklasse B, C og D. Det foreslås, at § 75, stk. 1, ophæves, idet bestemmelsens indhold med visse ændringer indsættes i den foreslåede nye affattelse af § 87 a, da oplysningerne ifølge det nye regnskabsdirektivs artikel 4, stk. 5, ikke må kræves af små virksomheder. I realiteten vil den foreslåede ophævelse af § 75, stk. 1, derfor alene få betydning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, mens virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D fortsat skal give disse oplys- ninger efter den nye affattelse af § 87 a, som viderefører den gældende § 75, stk. 1, med visse ændringer. Forslaget ændrer ikke ved, at oplysninger om virksomhedskapital i kapitalselskaber skal fremgå af selskabets ved- tægter uanset selskabets størrelse i henhold til selskabsloven. Da vedtægterne er offentligt tilgængelige, har regn- skabsbrugerne derfor fortsat mulighed for at få adgang til disse oplysninger, selv om der for selskaber omfattet af regnskabsklasse B ikke længere stilles krav om, at oplysningerne også skal gives i selskabets årsrapport.
Den gældende § 75, stk. 2, stiller krav om, at der i førstkommende årsrapport gives oplysning om de faktiske om- kostninger ved stiftelse af et aktieselskab og de faktiske omkostninger ved forhøjelse af aktiekapitalen.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1155
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease