Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C skal — foruden § 77 — opfylde de yderligere krav til ledelsesberetningen i § 99. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal — foruden §§ 77 og 99 — opfylde de yderligere krav til ledelsesberetningen i § 107. Endvidere skal børsnoterede selskaber, som har aktier med tilknyttede stemmeret- tigheder optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU-/EØS-land, opfylde de yderligere krav til ledelsesberetningen i § 107 a fra og med regnskabsår, der starter den 20. maj 2006 eller senere. 4. direktiv stiller ikke krav om ledelsesberetning for små virksomheder, idet medlemsstaterne kan undtage disse virksomheder fra at udarbejde ledelsesberetning — i direktivet kaldet årsberetning — i henhold til direktivets artikel 46, stk. 3.
Den internationale regnskabsstandard IAS 1, Præsentation af årsregnskaber, stiller ikke krav om en ledelsesberet- ning, men beskæftiger sig alene med de finansielle opgørelser.
Det foreslås i forslagets § 1, nr. 24, at små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B som hovedregel fritages for at udarbejde ledelsesberetning, så de gældende krav til ledelsesberetningen fremover alene skal opfyldes af virk- somheder omfattet af regnskabsklasse C og regnskabsklasse D. Det foreslås dog, at små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B — i tilfælde af at der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold — skal redegøre herfor i en ledelsesberetning. Endvidere foreslås det, at de pågældende virksomheder fortsat skal oplyse om virksomhedens hovedaktiviteter, men der stilles ikke krav om, at denne oplysning skal gives i en ledelsesberetning. Oplysningen kan i stedet gives i noterne. Baggrunden for de foreslåede lettelser er, at de regnskabsbrugere, som læser en lille virksomheds regnskaber, sæd- vanligvis kender virksomheden. For mange af disse regnskabsbrugere udgør årsrapporten ikke den eneste informa- tionskilde. Hertil kommer, at ledelsesberetningen for en lille virksomhed ofte udelukkende indeholder en meget over- ordnet omtale af de pågældende forhold. Informationstabet ved en ophævelse af kravet om ledelsesberetning må anses for at være forholdsvis beskedent for regnskabsbrugerne i forhold til byrden for regnskabsaflæggerne ved at skulle give de pågældende oplysninger i ledelsesberetningen. Oplysning om virksomhedens hovedaktiviteter samt væsentlige ændringer i virksomhedens forhold må dog fortsat anses for relevante også for små virksomheders regn- skabsbrugere. Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse i § 76 a (forslagets § 1, nr. 22), som pålægger virksom- heder omfattet af regnskabsklasse B at oplyse om virksomhedens hovedaktiviteter. Samtidig foreslås det i forslagets § 1, nr. 24, at den nuværende § 77 erstattes af en ny § 77, der ligeledes alene gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, idet den nuværende § 77 flyttes med redaktionelle ændringer til regnskabsklasse C i den nye affattelse af § 99, stk. 1, nr. 1-5 (forslagets § 1, nr. 34). De nuværende bestemmelser i § 99, stk. 1, nr. 1-6, foreslås videreført i § 99, stk. 1, som nr. 6-11. § 99 gælder tillige for regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1. De foreslåede ændringer medfører ingen ændringer i retstilstanden for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. For små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B indebærer den foreslåede nye bestemmelse i § 76 a, at der som hidtil skal gives oplysning om virksomhedens hovedaktiviteter i årsrapporten, idet oplysningen skal placeres enten i noterne eller i en eventuel ledelsesberetning, hvis virksomheden udarbejder en sådan. Den foreslåede ændring af § 77 indebærer, at virksomheden kun har pligt til at udarbejde en ledelsesberetning, hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. I så fald skal virksomheden redegøre herfor i en ledelsesberetning. Ændringerne må anses for at være væsentlige, hvis de er af en sådan karak- ter, at oplysning herom kan forventes at påvirke regnskabsbrugernes — herunder kreditorers og investorers — øko- nomiske beslutninger vedrørende virksomheden, jf. årsregnskabslovens § 12, stk. 2. Det vil imidlertid altid bero på en konkret vurdering. Oplysningskravet vil sædvanligvis være relevant, hvis der er sket væsentlige ændringer i virk- somhedens drift, beskæftigelse, investeringsomfang, finansieringsforhold eller kapitalgrundlag m.v., som har påvir- ket indeværende regnskabsår, eller som vil påvirke kommende regnskabsår. Som eksempler kan nævnes ændring fra produktionsvirksomhed til importvirksomhed, omstrukturering, rekonstruktion, fusion eller spaltning m.v. At virksomheden har pligt til at give sådanne oplysninger i årsrapporten, følger allerede af principper, der svarer til
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1163
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease