Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
generalklausulen om, at årsrapporten skal give et retvisende billede. Den nye bestemmelse i § 77 har som nævnt den selvstændige betydning, at de pågældende oplysninger skal placeres i en ledelsesberetning.
Som en konsekvens af, at små virksomheder fremover vil være fritaget for at udarbejde ledelsesberetning undtagen i de særlige tilfælde, som er nævnt ovenfor, foreslås det i forslagets § 1, nr. 23, at overskriften til § 77 ændres fra »Ledelsesberetningen« til »Ledelsesberetning«.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Overskriften før § 76 a, § 76 a, overskriften før § 77 og § 77 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 77. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse 1) antal og pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, 2) antal og pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, der er erhvervet henholdsvis afhændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede købesum henholdsvis salgssum og 3) årsager til erhvervelser af egne kapitalandele i regnskabsåret. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed.« Lovbemærkninger Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny affattelse af § 77 i årsregnskabsloven, som viderefører de hidtil gæl- dende oplysningskrav i § 76, der foreslås ophævet i forslagets § 1, nr. 97. Forslaget er en konsekvens af, at oplys- ninger om egne kapitalandele fremover skal gives i ledelsesberetningen i stedet for i noterne som nærmere omtalt i forslagets § 1, nr. 97, vedrørende ophævelsen af § 76. Den foreslåede § 77, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende § 76, stk. 1, nr. 1, idet kravene dog udvides, og idet der er foreslået nogle sproglige justeringer. Der skal ifølge den foreslåede § 77, stk. 1, nr. 1, oplyses om antallet og den pålydende værdi af virksomhedens beholdning af egne kapitalandele. Endvidere skal virksomheder, der har udstedt stykkapitalandele, dvs. kapitalandele uden pålydende værdi, give oplysning om den bogførte pa- riværdi af disse stykkapitalandele. Baggrunden for dette nye krav er, at der i følge selskabslovens § 47 er mulighed for, at kapitalselskaber kan udstede stykkapitalandele. Der skal endvidere oplyses om, hvilken procentdel virksom- hedens beholdning af egne kapitalandele udgør af den samlede virksomhedskapital. Den foreslåede § 77, stk. 1, nr. 2, er en videreførelse af den gældende § 76, stk. 1, nr. 2, idet kravene dog udvides, og idet der er foreslået en sproglig justering af ordlyden. Ifølge bestemmelsen skal der oplyses om egne kapitalan- dele, herunder stykkapitalandele, som virksomheden har erhvervet henholdsvis afhændet i regnskabsåret. Endvi- dere skal det oplyses, hvor stor en procentandel af virksomhedskapitalen de af virksomheden i regnskabsåret er- hvervede henholdsvis afhændede egne kapitalandele udgør af den samlede virksomhedskapital.
Den foreslåede § 77, stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af kravet i den gældende § 76, stk. 1, nr. 3, hvorefter der skal oplyses om årsager til erhvervelser af egne kapitalandele.
Oplysningerne i den foreslåede § 77 er krævet i henhold til artikel 19, stk. 2, litra c, i det nye regnskabsdirektiv, hvorfra der henvises til artikel 24, stk. 2, i direktiv 2012/30/EU. Artikel 19 indeholder krav til indholdet af ledelses- beretningen. Ifølge artikel 19, stk. 3, kan medlemslandene undtage små virksomheder fra pligten til at udarbejde en ledelsesberetning, forudsat at der i stedet for stilles krav om, at oplysninger om erhvervelse af egne kapitalandele, jf. artikel 19, stk. 2, litra c, i stedet for kræves i noterne til årsregnskabet.
1164 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease