Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Erhvervsdrivende fonde, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, vil dog kunne undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, jf. § 41, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 41, stk. 6, i lov om erhvervsdrivende fonde. Det bemærkes, at grænsen på 50 beskæftigede skal opgøres på virksomhedsniveau og ikke koncernniveau. Erhvervsdrivende fonde, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere på virksomhedsniveau, og som derved ikke er forpligtet til at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer efter § 41, stk. 6, i lov om erhvervsdrivende fonde, er således heller ikke forpligtet til at rapportere herom.
Afsnit IV Regnskabsklasse C
Kapitel 9 Udarbejdelse af årsrapport
Generelle bestemmelser
Gældende bestemmelse § 78. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgø- relse, noter og en ledelsesberetning. Stk. 2. Er der afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 c, skal revisionspåtegningen og erklæringen indgå i årsrapporten. Stk. 3. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, og §§ 45-64, 66-70, 73, 77-77 b, 78 a og 80-101 finder anvendelse. Stk. 4. Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, og §§ 45-64, 66- 70, 73, 77-77 b og 78 a i strid med regler i §§ 80-101, har reglerne i §§ 80-101 forrang. Stk. 5. Ønsker en virksomhed at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, finder § 137 og regler fastsat i medfør af § 137 a anvendelse. Stk. 6. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomhe- den undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning. Stk. 7. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, eller som er ophørt med at anvende § 78 a, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til fremstillede varebeholdninger, jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til varebeholdninger, der fremstilles fra og med regnskabsåret. 2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår. 3) Indregning af aktiver, der ikke ejes af virksomheden, jf. § 83 a, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår. 4) Indregning efter produktionsmetoden, jf. § 83 b, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regn- skabsåret, indgår. 5) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammen- ligningstal efter § 24, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 78. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for an- vendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrap- port er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2, anvendelse. Endvidere finder reglerne i §§ 23-77 og 79-101 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1169
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease