Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger De foreslåede ændringer i § 78, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 135, stk. 1 og 5. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 78, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og en ledelsesberetning. Stk. 2. Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk. 1 og 5. Stk. 3. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 23-29, 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 74, 77-77 b, 78 a og 80-101 finder anvendelse. Stk. 4. Kommer regler i §§ 23-29, 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 74, 77-77 b og 78 a i strid med regler i §§ 80-101, har reglerne i §§ 80-101 forrang. Stk. 5. Ønsker en virksomhed at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, finder § 137 anvendelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.
Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 78, stk. 1, angiver, hvilket indhold en årsrapport for en virksomhed omfattet af regnskabs- klasse C i det mindste skal bestå af. Desuden angiver bestemmelsen, hvilke regler i årsregnskabsloven som finder anvendelse på årsrapporter for virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C. Det foreslås, at § 78, stk. 1, ophæves og erstattes af fem stykker, der indsættes som stk. 1-5 i § 78, så indholdet af den gældende § 78, stk. 1, ajourføres i lyset af de ændringer, der med lovforslaget foretages i reglerne for virksom- heder omfattet af regnskabsklasse C, som omtalt nedenfor.
Den foreslåede § 78, stk. 1, fastslår, hvilket indhold årsrapporten i det mindste skal bestå af.
Årsrapporten skal som hidtil bestå af en ledelsespåtegning, medmindre virksomheden er fritaget herfor efter den foreslåede nye § 9 a, stk. 1. Sidstnævnte bestemmelse fritager som noget nyt virksomheder omfattet af regnskabs- klasse B og C for at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten, hvis virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan kun består af ét medlem på tidspunktet for årsrapportens godkendelse. Dette er nærmere omtalt i bemærkningerne til bestemmelsen. Desuden skal årsrapporten som hidtil bestå af balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og en ledel- sesberetning. Endvidere skal årsrapporten som noget nyt bestå af en egenkapitalopgørelse, der placeres som et særskilt element i regnskabet. Dette omtales nærmere nedenfor. I den gældende § 78, stk. 1, nævnes anvendt regnskabspraksis som et eksempel på et notekrav. Dette eksempel er ikke medtaget i den nye affattelse af § 78, stk. 1, da eksemplet ikke vurderes at have selvstændig betydning. Der er således ikke tilsigtet nogen realitetsændring med udeladelsen af dette eksempel. Endvidere nævnes opgørelse over bevægelser på egenkapitalen som et andet eksempel på et notekrav i den gæl- dende § 78, stk. 1. Dette er i den nye affattelse af stk. 1 ændret til et krav om, at årsrapporten skal indeholde en egentlig egenkapitalopgørelse, der placeres som et særskilt element i regnskabet som nævnt ovenfor, jf. den
1172 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease