Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 § 78, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Er der afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 c, skal revisi- onspåtegningen og erklæringen indgå i årsrapporten.«
Lovbemærkninger Det fremgår af årsregnskabslovens § 78, stk. 2, at når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk. 1 og 7.
Det foreslås at nyaffatte § 78, stk. 2, så hvis der er afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrap- porten, jf. §§ 135 og 135 c, skal revisionspåtegningen og erklæringen indgå i årsrapporten.
Det foreslåede § 78, stk. 2, vil videreføre kravet om, at revisionspåtegningen, jf. årsregnskabslovens § 135, skal indgå i årsrapporten. Derudover vil bestemmelsen medføre, at er der afgivet en erklæring om virksomhedens bære- dygtighedsrapportering i henhold til § 135 c, vil denne erklæring skulle indgå i årsrapporten. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ny § 135 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, hvorefter virksomheder, der har pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter § 99 a, vil skulle lade bæredygtighedsrapporte- ringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering afgivet af en revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Vælger en mellemstor virksomhed frivilligt at udarbejde en bæredygtighedsrapportering og frivilligt vælger at få denne forsynet med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil erklæringen også skulle indgå i årsrapporten.
Undtagelse for mellemstore dattervirksomheder
Gældende bestemmelse § 78 a. Dattervirksomheder, der i henhold til § 7 er mellemstore virksomheder, kan uanset § 7, stk. 1, nr. 3, vælge at aflægge årsrapport efter bestemmelserne for regnskabsklasse B, jf. afsnit III, bortset fra bestemmelserne i §§ 22 a og 22 b, hvis 1) dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en moder- virksomhed, 2) modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land, 3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer, og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler, 4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det på- gældende regnskabsår, 5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forplig- telser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår, hvor undtagelsen ikke er anvendt, og denne årsrapport er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og20 og 6) det oplyses i såvel dattervirksomhedens årsrapport som i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksom- heden har aflagt årsrapport under henvisning til denne paragraf. Stk. 2. Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i stk. 1, kan lade revisionen af årsregnskabet og et even- tuelt koncernregnskab udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, jf. § 135, stk. 1, 2. pkt. Stk. 3. Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i stk. 1, skal indsende deres årsrapport sammen med de i § 146 a nævnte dokumenter.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1177
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease