Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Årsregnskabet vil skulle revideres, men revisionen kan udføres efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, jf. forslaget til ny § 78 a, stk. 2.
Årsrapporten vil også fortsat skulle indsendes og offentliggøres. Årsrapporten vil skulle indsendes sammen med de yderligere dokumenter, der følger af forslaget til ny § 146 a, jf. forslaget § 1, nr. 176. De nærmere krav til indsen- delsen vil blive fastsat i indsendelsesbekendtgørelsen, herunder om denne skal foretages ved brug af Erhvervssty- relsens digitale indberetningsløsning.
Betingelserne for at kunne anvende undtagelsen i den foreslåede § 78 a følger af stk. 1, nr. 1-6, i bestemmelsen.
Det følger således af forslaget til nr. 1, at dattervirksomheden skal indgå ved fuld konsolidering i et koncernregnskab aflagt af en modervirksomhed. Der kan både være tale om den nærmeste modervirksomhed og en højere liggende modervirksomhed. Det nye regnskabsdirektivs artikel 37, nr. 5, kræver, at dattervirksomhederne indgår i det af modervirksomheden udarbejdede konsoliderede regnskab, der skal være udarbejdet i overensstemmelse med reg- lerne i det nye regnskabsdirektiv. Det nye regnskabsdirektiv forudsætter i kapitel 6, at dattervirksomheder skal indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering. Det foreslåede nr. 2 kræver, at den i nr. 1 nævnte modervirksomhed henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land, mens det foreslåede nr. 3 kræver, at det af modervirksomheden udarbejdede koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne i årsregnskabsloven eller det nye regnskabsdirektiv, herunder revideret og offentliggjort i overensstem- melse med direktivets krav. Det er således ikke et absolut krav for anvendelsen af undtagelsen, at koncernregnska- bet er revideret, men da direktivet kræver revision af alle pligtige koncern-regn-skaber, vil undtagelsen formentlig kun yderst sjældent blive anvendt ved benyttelse af et ikke revideret koncern-regnskab. Forslaget til nr. 2 og 3 gen- nemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 37, nr. 1 og 5. Det nye regnskabsdirektiv nævner ikke direkte, at betingelsen i nr. 3 er opfyldt, hvis koncernregnskabet er aflagt efter IFRS. Da et koncernregnskab aflagt efter IFRS imidlertid må anses for at være et regnskab aflagt efter højeste standard, forudsættes det, at undtagelsen også kan benyttes, når modervirksomheden har aflagt et koncernregn- skab efter IFRS. Det foreslåede nr. 4 stiller krav om, at samtlige af dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere — dvs. eksempelvis dets aktionærer eller anpartshavere — skal erklære sig indforstået med, at undtagelsen benyttes. Forslaget til nr. 4 gennemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 37, nr. 2. Første gang erklæringen afgives, skal denne i henhold til forslaget til ny § 146 a indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med årsrapporten m.v. Det foreslåede nr. 5 stiller krav om, at modervirksomheden indestår (garanterer) for alle dattervirksomhedens for- pligtelser og har afgivet erklæring herom. Indeståelsen og erklæringen herom er efter forslaget gældende, indtil dattervirksomheden er ophørt med at benytte undtagelsen og har indsendt en årsrapport, der er aflagt efter lovens almindelige bestemmelser. Det foreslåede nr. 5 gennemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 37, nr. 3, der kræ- ver, at modervirksomheden stiller sig som garant for dattervirksomhedens forpligtelser.
Det følger af reguleringen i direktivet, at modervirksomheden altid hæfter for de af dattervirksomhedens forpligtel- ser, der er opstået indtil det tidspunkt, hvor den generelle indeståelseserklæring måtte blive trukket tilbage.
Direktivet regulerer derimod ikke særskilt, hvordan modervirksomheden kan trække indeståelsen for dattervirksom- hedens fremtidige forpligtelser tilbage. Det foreslås derfor, at modervirksomhedens indeståelse gælder, indtil der er indsendt en årsrapport for dattervirksomheden efter de almindelige bestemmelser, og virksomheden således ikke længere benytter undtagelsen.
Det foreslåede nr. 6 stiller krav om, at det i såvel dattervirksomhedens årsrapport som i modervirksomhedens kon- cernregnskab skal oplyses, at årsrapporten for dattervirksomheden er aflagt efter § 78 a.
Forslaget stiller ikke krav om, hvor i dattervirksomhedens årsrapport, eller i modervirksomhedens koncernregnskab, oplysningen skal gives.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1179
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease