Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Efter den gældende § 80 i årsregnskabsloven skal virksomheden i noterne oplyse om de aktiviteter (ophørende ak- tiviteter), der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, forudsat at de kan udskilles fra de øvrige aktiviteter. Virksomheden skal så vidt muligt oplyse, med hvilket beløb de ophørende aktiviteter indgår i po- sterne "nettoomsætning", "årets resultat", "anlægsaktiver" og "omsætningsaktiver".

Efter § 81, der foreslås ændret i forslagets § 1, nr. 104 og 105, er der mulighed for, at oplysningerne om nettoom- sætningen kan undlades i mellemstore virksomheder.

Oplysningerne om ophørende aktiviteter omfatter de i året faktisk ophørte aktiviteter samt de aktiviteter, der er ophørende, men stadig eksisterer på balancedagen. Hvordan aktiviteterne ophører, er uden betydning, men normalt er der tale om aktiviteter, der afhændes eller lukkes ned. Da ophørende aktiviteter enten ikke, eller kun i en begrænset periode fremover, vil bidrage til virksomhedens indtje- ning, er det væsentligt for regnskabsbrugerne at få opdelt indtjeningen på de fortsættende og de ophørende aktivi- teter. Når regnskabsbrugerne modtager oplysninger om dette, får de et bedre grundlag for at vurdere virksomhe- den, ikke mindst når de skal vurdere den fremtidige indtjening i virksomheden. Der foreslås en ny affattelse af § 80, hvor det foreslås i stk. 1, at virksomheden i en linje i henholdsvis resultatopgø- relsen og balancen særskilt skal præsentere de aktiviteter, der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, medmindre de ikke kan udskilles fra de øvrige aktiviteter. Med forslaget tilpasses årsregnskabsloven til den internationale regnskabsstandard IFRS 5, herunder anvendes nu terminologien "ophørte aktiviteter", da det er denne terminologi, som nu anvendes i IFRS 5.

Den ændrede terminologi har ingen reel betydning, da oplysningerne om ophørte aktiviteter både omfatter de i året faktisk ophørte aktiviteter og de aktiviteter, der er ophørende, men stadig eksisterer på balancedagen.

Forholdet er ikke reguleret nærmere i det nye regnskabsdirektiv, men det vurderes, at muligheden for at præsentere ophørt aktivitet som en særskilt linje i resultatopgørelsen og balancen kan rummes inden for kravene i direktivets artikel 9, stk. 2 og 3.

Når en aktivitet anses for ophørende, har aktiviteten ændret karakter, hvorfor virksomheden kan undlade at tilpasse sammenligningstal efter årsregnskabslovens § 24, stk. 1.

Det foreslåede stk. 1 er alene en præsentationsbestemmelse. Den ændrer således ikke i kravene til indregning og måling af aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger.

Efter det foreslåede stk. 2 skal de poster, som sammendrages efter stk. 1, specificeres i noterne.

Dette følger af artikel 6, stk. 2, i det nye regnskabsdirektiv, som stiller krav om, at modregnede poster skal specifi- ceres i noterne.

Er der tale om en mellemstor virksomhed, vil der dog ikke være krav om, at der skal oplyses om nettoomsætningen og de her sammendragne poster, hvis virksomheden anvender § 81.

Det foreslås, at den nye affattelse af § 80 skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.

Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 80 for regnskabsklasse C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.

De hidtil gældende bemærkninger til § 80 erstattes af ovenstående bemærkninger.

1182 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease