Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Gældende bestemmelse § 81. § 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 3, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 4, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 81. § 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3.

Lovbemærkninger Forslagets § 81 indebærer, at store virksomheder ikke kan benytte muligheden i § 32, hvorefter visse poster i re- sultatopgørelsen — herunder nettoomsætningen — kan sammendrages under henvisning til påviselig skade for virk- somheden i konkurrencemæssig henseende.

Mellemstore virksomheder kan fortsat — i lighed med gældende lovs § 64 c, stk. 1 — benytte muligheden for at sam- mendrage poster, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt.

Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 27.

Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 81, 2. pkt., ændres »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3« til: »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.«

Lovbemærkninger Den foreslåede ændring i § 81, 2. pkt., er en konsekvens af ændringen i § 32, stk. 1, i forslagets § 1, nr. 14, der ændrer, hvilke poster små virksomheder kan sammendrage til én post i resultatopgørelsen. Mellemstore virksomhe- der kan ligeledes anvende denne mulighed via henvisningsreglen i § 78, stk. 1. Store virksomheder kan derimod ikke anvende muligheden, men skal vise de pågældende poster i resultatopgørelsen i henhold til § 81. Som en konsekvens heraf foreslås det, at opregningen af de pågældende poster, som virksomheden skal vise i resultatopgørelsen, æn- dres i § 81, 2. pkt.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 81, 2. pkt., og § 103 ændres »skema 5« til: »skema 3«.

I § 81, 2. pkt., og § 103 ændres »skema 6« til: »skema 4«.

Lovbemærkninger Efter den gældende § 81 kan store virksomheder ikke benytte muligheden i § 32 for at sammendrage visse poster i resultatopgørelsen, herunder nettoomsætningen.

Mellemstore virksomheder kan derimod på samme måde som små virksomheder benytte muligheden for at sam- mendrage poster i henhold til § 32.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1183

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease