Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
§§ 32 og 81 er i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i det nye regnskabsdirektiv.
Det foreslås, at henvisningen i årsregnskabslovens § 81 til bilag 2, skema 5 og skema 6, ændres til skema 3 og 4 som en konsekvens af de foreslåede ændringer til bilag 2 i forslagets § 1, nr. 181. For en nærmere omtale af dette kan der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 181.
Det foreslås, at ændringerne til § 81 skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.
Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 81 for regnskabsklasse C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
De hidtil gældende bemærkninger til § 81 erstattes af ovenstående bemærkninger.
Der foreslås endvidere en tilsvarende ændring i henvisningerne til skemaerne i årsregnskabslovens § 103.
Årsregnskabslovens § 103 indebærer, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse D — uanset størrelse — ikke kan benytte muligheden i § 32 for at sammendrage visse poster i resultatopgørelsen. § 103 er i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, sammenholdt med artikel 40 i det nye regnskabsdirektiv. Efter direktivets artikel 40 kan virksom- heder omfattet af regnskabsklasse D ikke anvende den i artikel 14, stk. 2, anførte lempelse og derved sammendrage en række poster i resultat-op-gørelsen.
Det foreslås, at henvisningerne i årsregnskabslovens § 103 til bilag 2, skema 5 og skema 6, ændres til skema 3 og 4 som en konsekvens af de foreslåede ændringer til bilag 2 i forslagets § 1, nr. 181.
De hidtil gældende bemærkninger til § 103 erstattes af ovenstående bemærkninger.
Kapitel 10 Indregning og måling
Balancen
Gældende bestemmelse § 82. Virksomheden skal i kostprisen for de varebeholdninger, den har fremstillet, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til varebeholdninger, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 82. Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs- og omsætningsaktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40 og 44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.
Lovbemærkninger Det foreslås i § 82, at virksomheden skal indregne indirekte produktionsomkostninger, når kostprisen for aktiver skal opgøres. Der er ofte tale om omsætningsaktiver, men også i de tilfælde, hvor virksomheden selv fremstiller sine anlægsaktiver, skal indirekte produktionsomkostninger indregnes i kostprisen. I modsætning til gældende lovs § 27, stk. 3, og § 31, stk. 3, er indregningen af indirekte produktionsomkostninger et krav for virksomheder i regnskabs- klasse C. Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 35, stk. 3, litra b og artikel 39, stk. 2. Fremstiller virksomheden selv sit produktionsudstyr — fx ejendomme eller maskiner — indregnes disse til kostprisen, dog så også indirekte omkostninger — afskrivninger og andre faste omkostninger — fremover indgår ved målingen af den samlede kostpris. Denne regel for førstegangsindregning gælder også, selvom der eksisterer et marked for
1184 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease