Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
aktivet, der kan fastsætte en pålidelig højere værdi af aktivet end kostprisen. Ønsker virksomheden at vise markeds- værdien af aktivet, kan dette ske ved opskrivning og samtidig binding af opskrivningsbeløbet på egenkapitalen. Brug af en sådan højere værdi skaber et større afskrivningsgrundlag. Baggrunden for at kræve indregning af indirekte produktionsomkostninger er, at værdien af selvfremstillet produk- tionsudstyr og særligt varebeholdninger derved viser sig i balancen i takt med værdiskabelsen — nemlig i takt med produktionen af varerne. Samtidig får man en værdi, der kommer nærmere dagsværdien. Kun indirekte omkostnin- ger fra produktionen må indregnes. Indirekte omkostninger fra administration og distribution må ikke indregnes. IAS 2 kræver indregning af indirekte produktionsomkostninger, medens Regnskabsvejledning 8 endnu kun anbefaler det. Den er dog under revision og vil formentligt herefter ligge tættere op ad de internationale standarder. Tidligere har det været meget besværligt og bekosteligt at indregne indirekte produktionsomkostninger, fordi det kræver mange registreringer og avancerede registreringssystemer. Sådanne systemer er imidlertid blevet udbredt i danske virksomheder, hvorved besværet med at fordele omkostningerne på de fremstillede aktiver er reduceret.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 82 affattes således:
»§ 82. Virksomheden skal i kostprisen for de varebeholdninger, den har fremstillet, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til varebeholdninger, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.«
Lovbemærkninger Efter den gældende § 82 skal virksomhederne i kostprisen for både anlægs- og omsætningsaktiver indregne de om- kostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende aktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Der foreslås en ny affattelse af § 82, hvori det foreslås, at virksomheden i kostprisen for de varebeholdninger, den har fremstillet, skal indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til varebeholdninger, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Bestemmelsen foreslås således begrænset til varebeholdninger. Varebeholdninger dækker ligeledes over de aktiver, som virksomheden normalt producerer til salg, men som det konkret er besluttet, at virksomheden vil anvende som anlægsaktiver i virksomheden.
Den foreslåede ændring forhindrer ikke, at virksomhederne kan indregne indirekte produktionsomkostninger, for så vidt angår andre aktiver end varebeholdninger. Loven stiller blot ikke længere krav herom.
Ændringen gennemføres med det formål at fjerne en konflikt mellem den gældende § 82 og de internationale regn- skabsstandarder IFRS. Efter IFRS kan der ikke indregnes indirekte produktionsomkostninger på fx udviklingsprojek- ter, medmindre disse er direkte henførbare. Denne praksis vil efter forslaget også blive tilladt efter årsregnskabslo- ven. Det nye regnskabsdirektiv foreskriver, at medlemsstaterne skal tillade eller kræve indregning af indirekte produkti- onsomkostninger i kostprisen. Bestemmelsen om indregning af indirekte omkostninger i kostprisen fremgik af 4. selskabsdirektivs artikel 35 og fremgår nu af artikel 2, nr. 7, i det nye regnskabsdirektiv.
Det foreslås, at den nye affattelse af § 82 skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.
Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 82 for regnskabsklasse C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1185
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease