Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovens definition på et aktiv i bilag 1, C, nr. 1, er i overensstemmelse med den generelle definition på et aktiv efter IFRS. Den nye IFRS 16 har ikke medført ændringer af definitionen på et aktiv, men indeholder nye forudsætninger for, hvornår et leaset aktiv og den tilhørende forpligtelse skal indregnes. Indregning efter den gældende IAS 17 kræver således, at virksomheden skal besidde alle væsentlige risici og fordele, som er forbundet med ejendomsret- ten over aktivet, mens IFRS 16 kræver, at virksomheden har retten til at anvende aktivet og bestemme, hvorledes aktivet anvendes i leasingperioden. Det er herefter op til virksomhederne, om de ønsker at udfylde lovens rammer med den hidtidige standard, eller om de ønsker at anvende den nye. Baggrunden for, at der kan vælges mellem to løsninger, er, at IFRS 16 på nuværende tidspunkt kan være meget byrdefuld at anvende som grundlag. Da de to standarder kan medføre betydelige forskelle vedrørende, hvilke aktiver der indregnes i balancen, er det væsentligt, at virksomheder, som indregner leasede aktiver og tilhørende forpligtelser i balancen, tydeligt anfører i anvendt regnskabspraksis, jf. lovens § 53, hvilken metode som anvendes.

Resultatopgørelsen

Gældende bestemmelse § 83 b. Undtagelsen i § 49, stk.1, 2. pkt., finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 Efter § 83 a indsættes:

»§ 83 b. Virksomheder, der i henhold til aftale udfører entreprisearbejder eller serviceopgaver for fremmed regning, skal indregne indtægter og omkostninger i takt med arbejdernes udførelse efter produktionsmetoden.«

Lovbemærkninger Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 83 b i regnskabsklasse C i årsregnskabsloven om anvendelse af produktionsmetoden. Dette er en konsekvens af den foreslåede ændring i forslagets § 1, nr. 16, vedrørende § 49, stk. 1. Ændringen af § 49, stk. 1, indebærer, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder), som udfører kontraktlige entreprise- eller serviceopgaver for tredjemand, fremover kan undlade at anvende produktions- metoden ved indregning af indtægter i resultatopgørelsen, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 49, stk. 1, 2. pkt. I forslagets § 1, nr. 56, er der indsat en definition af produktionsmetoden i bilag 1, D, som nr. 8. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) skal derimod som hidtil anvende produktionsmetoden i disse tilfælde efter den nye bestemmelse i § 83 b, som tillige gælder for virksomheder omfat- tet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 § 83 b affattes således:

»§ 83 b. Undtagelsen i § 49, stk.1, 2. pkt., finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C.«

1190 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease