Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 4. Et beløb svarende til regnskabsårets nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal indregnes i posten »Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode« under egenkapitalen. Et beløb svarende til regnskabsårets nettoned- skrivning, jf. stk. 3, skal indregnes og fradrages i en positiv reserve. Overstiger beløbet for nettonedskrivningen den positive reserve inden fradraget, skal kun den del af nettonedskrivningen, der svarer til reserven, fragå denne. Re- serven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapitalandele 1) realiseres eller 2) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1. Stk. 5. En virksomhed kan undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles kapitalandelene til kostpris, jf. § 36. Kapitalandele i virksomheder omfattet af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37, stk. 1, 2.-4. pkt. Endvidere kan regulering for en associeret virksomhed efter stk. 3 ske på basis af det seneste årsregnskab for den associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens. Lovbemærkninger Forslagets § 84 stiller skærpede krav til målingen af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomhe- der. Se bilag 1, B, nr. 1 og 2, for en definition af dattervirksomheder og associerede virksomheder. Kapitalandelene i disse virksomheder skal i regnskabsklasse C (og D) måles til disses indre værdi, således som denne opgøres af ejervirksomheden. Den indre værdi vil svare til den forholdsmæssige ejerandel af disse virksomheders opgjorte egenkapital. Indregningen til indre værdi skal ske, selvom selskabet ikke aflægger koncernregnskab. Den indre værdis metode er i dag meget udbredt og er formentlig den mest benyttede måde i mellemstore og store virksomheder til at måle værdien af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder i årsregnska- bet. I koncernregnskabet indgår kapitalandelene i dattervirksomheder ikke, da de erstattes af alle enkeltaktiverne og -forpligtelserne, så koncernregnskabet viser koncernen som om der kun var én virksomhed. Metoden indebærer, at kapitalandelene måles ved at regulere værdien af disse med forholdsmæssig andel af over- skud i den pågældende virksomhed, udbytte og eventuelle andre reguleringer, fx kapitalnedsættelser eller opskriv- ninger. Derved svarer værdien af kapitalandelene i ejervirksomhedens årsregnskab som hovedregel til den forholds- mæssige ejerandel af dattervirksomhedens henholdsvis den associerede virksomheds egenkapital, som den ville være opgjort, hvis ejervirksomhedens regnskabspraksis havde været benyttet. Stk. 2 omhandler opgørelsen af den værdi, kapitalandelene skal indgå til ved førstegangsindregningen. Bestemmel- sen henviser til de tilsvarende regler om udligning og eliminering for koncernregnskabet. Formålet er at opgøre værdien af kapitalandelene uafhængigt af interne transaktioner mellem virksomhederne, ligesom værdien skal op- gøres efter den regnskabspraksis, der benyttes af ejervirksomheden. Der henvises her til forslagets §§119 og 120. Henvisningen til § 116, stk. 2, medfører, at tidspunktet for målingen af indre værdi undtagelsesvist kan ske ud fra en anden balancedag end modervirksomhedens. Stk. 3 omhandler de reguleringer af kapitalandelenes værdi, der skal ske i tiden efter førstegangsindregningen. Her kræves, at underskud eller overskud i dattervirksomheden eller den associerede virksomhed, der er reguleret for koncerninterne bevægelser og positioner, medfører en regulering af værdien af kapitalandelene, der forholdsmæs- sigt svarer til ejerandelen. Endvidere skal andre bevægelser i virksomhedernes egenkapital modsvares af tilsvarende reguleringer i værdien af kapitalandelene. Sådanne reguleringer kan være en kapitalforhøjelse eller -nedsættelse. Det kan også være udbytte, opskrivninger, tilbageførsel af opskrivninger eller andre ændringer af virksomhedernes egenkapital, der ikke er indregnet i disses resultatopgørelser.

Uanset bruttoværdiprincippet i forslagets § 13, stk. 1, nr. 8, må beløb, der tilgår opskrivningsreserven for indre værdi fra én virksomhed med positivt resultat, reduceres med underskud fra andre virksomheder. Dette er til forskel

1192 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease