Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
fra opskrivning af materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder efter forslagets § 41, hvor det ikke tillades at modregne nedskrivninger på anlægsaktiver i opskrivninger på andre. Der- imod er opreguleringer til dagsværdi efter § 38 nettoreguleringer, hvor positive beløb for nogle aktiver eller forplig- telser elimineres med negative beløb for andre aktiver eller forpligtelser. Efter forslagets stk. 4 skal en eventuel samlet nettoopskrivning af kapitalandelene efter stk. 3 overføres til en særlig reserve, der ikke kan anvendes til udbytte eller udlodning. Dette betyder modsætningsvist, at reserven kan opløses i takt med, at de frie reserver bliver negative. Den kan ikke reduceres med underskud fra den enkelte regnskabspe- riode, hvis der i øvrigt er frie reserver. Her henvises til følgelovsforslagets § 1, nr. 27, jf. nr. 26, hvorefter opskriv- ningsreserven for indre værdi i det store hele behandles på samme måde som overkursfonds for aktieselskaber. I begge tilfælde er der tale om en reserve, der kan anvendes til dækning af underskud, men som ikke kan anvendes til udbytte. Se bemærkningerne til følgelovens bestemmelse. En eventuelt samlet nettonedskrivning af kapitalandelene efter stk. 3 overføres til fradrag i en tidligere indregnet positiv reserve, hvis reserven kan rumme beløbet og efter fradraget for nettonedskrivningen fortsat er positiv eller nul. Et eventuel overskydende beløb, der ikke kan indeholdes i reserven, skal indregnes i de frie reserver, som der- med reduceres. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan således ikke optages med negativt beløb.
Frasælges en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, skal den del af reserven opløses, som hidrører fra den pågældende virksomhed.
Stk. 5 indeholder visse lempelser. Anvendelse af indre værdis metode kan således undlades for dattervirksomheder, når betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine ejerbe- føjelser eller ledelse, når de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden ufor- holdsmæssigt store omkostninger, eller når kapitalandelene udelukkende ejes med henblik på efterfølgende salg. For associerede virksomheder kan den indre værdis metode undlades i det omfang, de nødvendige oplysninger ikke er kendte. Endvidere kan reguleringerne af værdien, jf. stk. 3, ske på basis af det seneste årsregnskab for virksom- heden, selvom dette har et regnskabsår, der afviger fra den rapporterende virksomhed, eventuelt selvom det afslut- tes senere end regnskabsåret i den rapporterende virksomhed. Undtagelserne skyldes, at ejervirksomheden ikke har bestemmende indflydelse over den associerede virksomhed, og at det derfor i særlige tilfælde kan være vanskeligt at fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for elimineringer — herunder tilpasninger til ejervirksomhedens regnskabspraksis — og reguleringer af værdien af kapitalandelene. På tilsvarende vis kan ejervirksomheden normalt ikke gennemtvinge, at den associerede virksomhed får samme regnskabsår som ejervirksomheden. Derfor kan vær- direguleringen ske på basis af det senest udarbejdede årsregnskab for den associerede virksomhed. I de tilfælde hvor virksomheden benytter undtagelsen i stk. 5, skal kapitalandelene måles efter hovedreglerne i for- slagets §§ 33, 36, 40, 41, 42, 44 og 46. I sådanne tilfælde gælder kravet om nedskrivninger og mulighed for op- skrivninger. Kapitalandele i en dattervirksomhed, der udelukkende besiddes med henblik på efterfølgende overdra- gelse, og som ikke tidligere har indgået i modervirksomhedens koncernregnskab ved konsolidering, kan dog måles til dagsværdi efter principperne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt. Er en associeret virksomhed også at anse som fælles ledet, har virksomheden i princippet valgfrihed mellem måling til indre værdi eller pro rata konsolidering, jf. forslagets § 34. Dog skal alle fælles ledede virksomheder behandles på samme måde, medens alle associerede virksomheder, der ikke behandles som fælles ledede med pro rata konsolide- ring, skal måles til equity, jf. her konsistenskravet i forslagets § 13, stk. 1, nr. 7. Se om pro rata-konsolidering i årsregnskabet under bemærkningerne til forslagets § 34.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 84, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1193
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease