Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post. Stk. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 86. I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indreg- ningen sker i resultatopgørelsen eller balancen. Stk. 2. Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning. Stk. 3. De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at til- passe sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post. Stk. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen.
Lovbemærkninger Fremover kræves, at virksomheder i klasse C udarbejder en pengestrømsopgørelse. Tidligere har det alene været et lovkrav for statslige aktieselskaber, medens Københavns Fondsbørs har krævet en pengestrømsopgørelse fra børs- noterede selskaber.
Krav om en pengestrømsopgørelse blev drøftet tilbage i 70‘erne under arbejdet med 4. direktiv om årsregnskaber. På grund af uenighed blev kravet imidlertid aldrig medtaget i direktivet.
Der er almindelig enighed om, at en pengestrømsopgørelse er et væsentligt bidrag til regnskabsbrugers vurdering af virksomheden. I takt med indførelsen af mere værdibaserede regnskaber for virksomheder omfattet af klasse C er behovet for en pengestrømsopgørelse imidlertid blevet endnu større. Det skyldes, at dagsværdier for aktiver og forpligtelser i balancen ikke nødvendigvis fortæller noget om størrelsen af de foretagne ind- eller udbetalinger, dvs. virksomhedens cash flow. I modsætning til årsregnskabet sker der ikke indregning i pengestrømsopgørelsen med baggrund i periodiserings- princippet. I stedet sker indregningen ud fra betalingsprincippet, dvs. størrelsen af ind- og udbetalinger indregnes i pengestrømsopgørelsen på det tidspunkt, betalingen sker. I lighed med tidligere skal pengestrømsopgørelsen vise pengestrømmene på drifts-, investerings- og finansierings- aktiviteterne. Denne opdeling er generelt anerkendt såvel i Danmark som internationalt. I Danmark findes Regn- skabsvejledning 11, medens IASC har udstedt IAS 7. I forhold til den nuværende årsregnskabslovs § 5, stk. 3, er endvidere stillet krav om sammenligningstal med henblik på at lette regnskabsbrugers vurdering af udviklingsretnin- gen. Driftsaktiviteterne kan som hidtil vises efter den direkte eller den indirekte metode. Den direkte metode viser brutto ind- og udbetalinger fra selskabets drift, medens den indirekte metode tager udgangspunkt i årets resultat fra driften og ved hjælp af korrektioner af forhold i resultatopgørelsen, der ikke har haft likviditetsvirkning, fx af- og nedskriv- ninger, nås til et tal for den samlede likviditetsvirkning fra driften. Den samlede likviditetsvirkning fra driften er na- turligvis identisk i de to opgørelser, der alene adskiller sig i præsentationen.
1196 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease