Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Med henblik på at kunne se forbindelsen mellem pengestrømsopgørelsen og årsregnskabets præsentation af likvider, skal vises likvider primo, forskydninger i perioden og likvider ultimo. Afgrænsningen af likvider i pengestrømsopgø- relsen kan imidlertid variere i forhold til afgrænsningen heraf i balancen. Er der forskel i afgrænsningen skal oplys- ninger om den valgte afgrænsning i pengestrømsopgørelsen oplyses, jf. forslagets § 87, nr. 3. Stk. 4 tillader en virksomhed ikke at udarbejde egen pengestrømsopgørelse, hvis virksomheden indgår i en penge- strømsopgørelse, der udarbejdes for koncernen. Også modervirksomheden kan undlade selv at udarbejde en penge- strømsopgørelse, hvis den i stedet udarbejder en pengestrømsopgørelse for koncernen. Denne praksis er sædvanlig i børsnoterede selskaber.

Egenkapitalopgørelsen

Gældende bestemmelse § 86 a. Egenkapitalopgørelsen skal for hver post oplyse

1) størrelsen primo regnskabsåret, 2) tilgang i løbet af regnskabsåret, 3) afgang i løbet af regnskabsåret og 4) størrelsen ultimo regnskabsåret.

Stk. 2. Indholdet af årets bevægelser på egenkapitalopgørelsen skal fremgå af benævnelsen eller af noterne. Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 skal særskilt fremgå til- og afgange i posterne »Reserve for opskrivninger« og »Reserve for udviklingsomkostninger« samt beløb, som indregnes direkte på egenkapitalen i henhold til § 49, stk. 2, nr. 3 og 4. Stk. 4. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud skal fremgå af opgørelsen.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Efter § 86 indsættes i kapitel 10:

»Egenkapitalopgørelsen

§ 86 a. Egenkapitalopgørelsen skal for hver post oplyse 1) størrelsen primo regnskabsåret, 2) tilgang i løbet af regnskabsåret, 3) afgang i løbet af regnskabsåret og 4) størrelsen ultimo regnskabsåret.

Stk. 2. Indholdet af årets bevægelser på egenkapitalopgørelsen skal fremgå af benævnelsen eller af noterne. Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 skal særskilt fremgå til- og afgange i posterne »Reserve for opskrivninger« og »Reserve for udviklingsomkostninger« samt beløb, som indregnes direkte på egenkapitalen i henhold til § 49, stk. 2, nr. 3 og 4. Stk. 4. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud skal fremgå af opgørelsen.«

Lovbemærkninger Efter den gældende § 87 a, som er placeret i kapitel 11 i årsregnskabsloven, skal noterne til årsregnskabet for virk- somheder omfattet af regnskabsklasse C indeholde en fuldstændig egenkapitalopgørelse, jf. henvisningen til § 56. Kravet gælder ligeledes for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 102, stk. 1.

I forslagets § 1, nr. 86, foreslås det imidlertid, at § 56 ophæves for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, da det nye regnskabsdirektiv ikke tillader, at et sådant krav stilles til små virksomheder.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1197

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease