Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Kapitel 11 Oplysninger
Noteoplysninger
Anvendt regnskabspraksis
Gældende bestemmelse § 87. Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis indeholde oplysning om indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde en pengestrømsopgø- relse i medfør af § 86, stk. 4. Stk. 2. Virksomheden skal i ledelsesberetningen oplyse om de anvendte metoder til opgørelse af de nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 87. Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis oplyse: 1) Indregningsmetoder og målegrundlag for indirekte produktionsomkostninger, der indregnes under aktiver. 2) Indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, her- under på hvilket grundlag disse kapitalandele undtagelsesvis er indregnet til kostpris. 3) Indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde pengestrømsopgø- relse i medfør af § 86, stk. 4. 4) Metoder til opgørelse af nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen. Lovbemærkninger Forslagets § 87 omhandler de yderligere oplysninger, som virksomheder omfattet af klasse C skal give i redegørel- sen om anvendt regnskabspraksis. Der er tale om en uddybning af de almindelige bestemmelser om beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, som fremgår af gældende lov § 42, og forslagets § 53 (klasse B). Bestemmelsen imple- menterer 4. direktivs artikel 43, stk. 1, nr. 1. Forslagets nr. 1 kræver oplysning om anvendte indregningsmetoder og målegrundlag for de indirekte omkostninger, der i henhold til forslagets § 82 skal indregnes i kostprisen for anlægs- og omsætningsaktiver. I praksis benævnes disse omkostninger som "indirekte produktionsomkostninger" (IPO). Det skal for hver af de relevante poster under aktiver oplyses efter hvilke metoder, IPO er beregnet. Der kræves ikke oplysning om beløbenes størrelse.
Nr. 2 kræver oplysning om indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i dattervirksomheder og associe- rede virksomheder. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C skal efter forslagets
§ 84 måle disse kapitalandele til regnskabsmæssig indre værdi, så kapitalandelenes regnskabsmæssige resultat lø- bende indregnes i virksomhedens resultatopgørelse (indre værdis metode). Indregnes kapitalandelene undtagelses- vist ikke efter indre værdis metode, skal årsagen til dette oplyses tillige med de indregningsmetoder og målegrund- lag, der anvendes i stedet. Nr. 3 kræver oplysning om indregningsmetoder og målegrundlag, som virksomheden anvender i pengestrømsopgø- relsen. Kravet kan opfyldes ved en beskrivelse af, hvad pengestrømsopgørelsen viser, herunder hvad posterne under henholdsvis drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet omfatter, samt hvilke poster, virksomheden klassificerer som likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden ikke udarbejder pengestrømsopgørelse.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1199
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease