Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 87 for regnskabsklasse C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.

De hidtil gældende bemærkninger til § 87 erstattes af ovenstående bemærkninger.

Virksomhedskapitalen

Gældende bestemmelse § 87 a. Består virksomhedskapitalen i et kapitalselskab af flere klasser, skal disse specificeres, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. Ved kapitalandele uden pålydende værdi skal den bogførte pariværdi angives for hver klasse. Stk. 3. For aktieselskaber og partnerselskaber skal angives antal og pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi. Stk. 4. Er der i et aktieselskab, anpartsselskab eller et partnerselskab tegnet nye kapitalandele i regnskabsåret, skal antallet og den pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi, oplyses.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 Efter § 87 indsættes:

»Bevægelser på egenkapitalen

§ 87 a. Virksomheden skal udarbejde en fuldstændig egenkapitalopgørelse i overensstemmelse med § 56, stk. 4, jf. stk. 1, 2. pkt.«

Lovbemærkninger Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om egenkapitalopgørelse som § 87 a i regnskabsklasse C i års- regnskabsloven. Dette er en konsekvens af de foreslåede ændringer i forslagets § 1 nr. 17, vedrørende årsregn- skabslovens § 56, som indebærer, at små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B fremover kan vælge mellem at udarbejde en summarisk egenkapitalopgørelse eller en fuldstændig egenkapitalopgørelse som efter de nuværende krav. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C skal derimod fortsat udarbejde en egenkapitalopgørelse, som opfylder de hidtidige krav, der videreføres ved den nye bestemmelse i § 87 a. Bestemmelsen gælder tillige for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Overskriften før § 87 a affattes således: »Virksomhedskapitalen«.

§ 87 a affattes således:

»§ 87 a. Består virksomhedskapitalen i et kapitalselskab af flere klasser, skal disse specificeres, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. Ved kapitalandele uden pålydende værdi skal den bogførte pariværdi angives for hver klasse. Stk. 3. For aktieselskaber skal angives antal og pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi. Stk. 4. Er der i et aktieselskab, anpartsselskab eller et partnerselskab tegnet nye kapitalandele i regnskabsåret, skal antallet og den pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi, oply- ses.«

1202 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease