Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) via henvis- ningsreglen i § 102, stk. 1.
Endvidere foreslås det i forslagets § 1, nr. 31, at § 89, stk. 1, om anlægsnote for finansielle anlægsaktiver ophæves, idet bestemmelsen er dækket af formuleringen i den foreslåede nye § 88, der omfatter alle anlægsaktiver. Herved samles kravene til anlægsnoten af overskuelighedshensyn i én bestemmelse.
Gældende bestemmelse § 90. (Ophævet).
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 90. Virksomheden skal oplyse ejendomsværdien for fast ejendom ifølge den senest foretagne offentlige vurde- ring.
Lovbemærkninger Forslagets § 90 viderefører gældende årsregnskabslovs § 47, hvorefter mellemstore og store virksomheder skal oplyses om den seneste offentlige ejendomsvurdering. Kravet omfatter ikke udenlandsk fast ejendom. Ejendoms- vurderingen antages at kunne give en indikation af dagsværdien af den faste ejendom, hvorfor oplysningen især er relevant, hvor virksomheden indregner aktivet til kostpris og foretager afskrivninger på dette grundlag.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 90 ophæves.
Lovbemærkninger Efter den gældende § 90 skal der i noterne til årsrapporten gives oplysning om ejendomsværdien for fast ejendom ifølge den senest foretagne offentlige vurdering. Kravet er et rent nationalt krav.
Bestemmelsen gælder for alle virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder). Endvidere gælder bestemmelsen for regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1, 3. pkt.
Af de grunde, som er anført i afsnit 3.1.8 under almindelige bemærkninger, foreslås det, at § 90 ophæves. Ophæ- velsen af § 90 har virkning for såvel regnskabsklasse C som for regnskabsklasse D.
Forslaget indebærer således, at det fremover bliver frivilligt for alle virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, om de vil give denne oplysning.
1210 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease