Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

grundlag af factoring, kombinerede salgs- og tilbagekøbskontrakter, konsignationslagerarrangementer, securitisa- tion gennem særskilte selskaber og ikke-inkorporerede enheder og operationelle leasingarrangementer. Disse ar- rangementer kan gennemføres gennem et SPE eller gennem aftaler. Flere af de eksempler, som er nævnt i betragtningerne til direktivet, vil ikke være relevante i Danmark. Årsagen til dette er, at årsregnskabsloven kræver indregning i balancen i flere tilfælde end direktivet, hvilket skyldes, at loven i stor udstrækning også er baseret på IFRS. For eksempel vil det næppe forekomme, at virksomheder indgår salgs- og tilbagekøbsaftaler, der ikke medfører indregning i balancen. På samme måde vil overdragelse af debitorer, hvor virksomheden fortsat har kreditrisikoen, ikke medføre, at debitorerne skal fjernes fra balancen.

Direktivets eksempler kan således anvendes som inspiration, men skal læses i lyset af årsregnskabslovens alminde- lige bestemmelser.

Direktivet indeholder således ikke en klar afgrænsning af de pågældende arrangementer, ligesom fx salgs- og tilba- gekøbskontrakter ofte vil være indregnet i forvejen. Kommissionen har udtalt, at bestemmelsen ligesom resten af direktivet baserer sig på princippet om et retvisende billede i årsregnskabsloven. Anvendelsen af denne principba- serede metode imødegår og gør det vanskeligt at omgå reglerne om gennemsigtighed. Bestemmelsens brede for- mulering sikrer, at også fremtidige, endnu ukendte typer af arrangementer, vil kunne blive omfattet. Det er også klart, at der er en række sædvanlige forretningsmæssige aftaler, der — som hovedregel — ikke berøres af det nye oplysningskrav, selv om arrangementerne ikke er indregnet i balancen. Dette omfatter almindelige aftaler om varekøb, anvendelse af underleverandører, indgåelse af samarbejdsaftaler med andre virksomheder, aftaler om anskaffelse af materielle og immaterielle aktiver m.v. Oplysninger om denne type aftaler vil ofte ikke være nødven- dige for at kunne vurdere virksomhedens finansielle stilling. I de tilfælde, hvor oplysningerne om disse aftaler er nødvendige for at kunne vurdere virksomhedens finansielle stilling, skal de dog naturligvis medtages i årsregnskabet. Det er således op til virksomhedens ledelse at vurdere konkret, hvornår der skal medtages oplysninger, og hvilke oplysninger der skal gives. Lovforslaget angiver som direktivet ikke nærmere, hvilke oplysninger der skal anføres efter § 94 a, eller hvordan disse mere præcist skal gives. Behovet for oplysninger skal således vurderes konkret i forhold til hvert enkelt arran- gement. Direktivet kræver kun, at oplysningerne skal gives, hvis der er tale om væsentlige oplysninger. Denne betingelse er ikke medtaget i forslaget, idet en sådan betingelse allerede er dækket af årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 3, der som grundlæggende forudsætning kræver, at alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ube- tydelige (væsentlighed). Direktivets princip, at der skal gives et retvisende billede af virksomhedens og eventuel koncernens aktiver og pas- siver, finansielle stilling samt resultatet, findes i den gældende årsregnskabslovs generalklausul i § 11, stk. 1. Denne bestemmelse er suppleret med en bestemmelse i § 11, stk. 2, om, at der skal gives yderligere oplysninger i årsrap- porten, hvis anvendelse af bestemmelserne i loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede. De eventuelle yderligere oplysninger efter stk. 2 er med til at sikre, at årsrapporten giver et retvisende billede. Hvis det har været nødvendigt for at give et retvisende billede af en virksomheds finansielle stilling, har der i kraft af § 11, stk. 2, hele tiden været krav om, at virksomhederne skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen. På samme måde vil også små virksomheder fremover skulle give disse oplysninger, hvis det er nødvendigt for at opfylde kravene i § 11, stk. 2. Dette forventes dog kun at forekomme yderst sjældent.

På samme måde skal mellemstore og store virksomheder give flere oplysninger, end hvad der bliver direkte krævet efter den foreslåede § 94 a, når disse oplysninger er nødvendige for, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1219

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease