Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Endvidere er der i den gældende årsregnskabslovs § 99, stk. 1, nr. 8, krav om, at virksomheden i ledelsesberetnin- gen skal beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herun- der forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af.

Den foreslåede nye bestemmelse må derfor ses som en uddybning af og et supplement til de gældende bestemmelser i lovens § 11, stk. 2, og § 99, stk. 1, nr. 8.

Den foreslåede § 94 a omfatter kun de arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, dvs. hverken de i den gældende lov definerede gældsforpligtelser, hensatte forpligtelser eller aktiver.

Endvidere omfatter forslaget ikke virksomhedens eventualforpligtelser, der fortsat for alle virksomheder skal oply- ses samlet, og eventualaktiver, der fortsat skal oplyses for store virksomheder, jf. de gældende bestemmelser i §§ 64, 90 b og 94.

Den foreslåede § 94 a er således alene en opsamlingsbestemmelse, som omfatter de forhold, der ikke skal oplyses efter andre bestemmelser.

Bestemmelsen omhandler arrangementer, som ikke er indregnet i balancen. Her skal balancen forstås bredt. Hvis virksomheden således udarbejder koncernregnskab, hvor arrangementet indgår i balancen, skal der ikke i tillæg gi- ves oplysninger om arrangementet i årsregnskabet. Dette vil typisk være tilfældet, hvor et arrangement gennemfø- res i en dattervirksomhed, som er fuldt konsolideret i koncernregnskabet. Den foreslåede § 94 a vil tillige komme til at gælde for virksomheder, som udarbejder årsregnskab efter de interna- tionale regnskabsstandarder IFRS. IFRS kræver dog konsolidering af SPE'er efter SIC 12, hvorfor det må forventes, at oplysningskravene i § 94 a vil få en begrænset betydning for de virksomheder, som anvender IFRS, og som udar- bejder koncernregnskab.

IFRS bekendtgørelsen vil blive ændret, så det fremgår, at § 94 a også gælder for virksomheder, som udarbejder årsregnskab efter IFRS.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 94 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Store virksomheder« til: »Virksomheden«.

Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 94 a stiller krav om, at virksomheden skal give en række oplysninger om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen.

Efter stk. 2, 1. pkt., skal der gives oplysninger om karakteren af og det forretningsmæssige formål med arrange- menterne.

Endvidere skal der efter stk. 2, 2. pkt., oplyses om de risici og fordele, der er forbundet med arrangementerne, og den finansielle indvirkning heraf. Sidstnævnte krav omfatter dog alene store virksomheder. Det vil sige, at mellem- store virksomheder er undtaget fra dette krav efter den gældende bestemmelse.

I henhold til det nye regnskabsdirektivs artikel 17, stk. 1, litra p, kan denne undtagelse for mellemstore virksomheder ikke opretholdes.

Det foreslås derfor, at stk. 2, 2. pkt., ændres således, at også mellemstore virksomheder skal oplyse om de risici og fordele, der er forbundet med arrangementerne, og den finansielle indvirkning heraf.

1220 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease