Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 96, stk. 2, 2. pkt. affattes således:

»Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopga- ver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser.«

I § 96 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En virksomhed kan undlade at give oplysningerne efter stk. 2, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed, og koncernregnska- bet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land«.

Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af § 96, stk. 2, udvider kravet om specifikation af honorar til revisor i den gældende be- stemmelse.

Bestemmelsen gælder for store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og for virksomheder omfattet af regn- skabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1, 3. pkt.

Efter den gældende bestemmelse skal store virksomheder oplyse om det totale honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Det skal også oplyses, hvor stor en andel der vedrører andre ydelser end revision. Den foreslåede ændring af § 96, stk. 2, har baggrund i artikel 43-45 i 4. direktiv. De nævnte artikler blev indsat i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (2006/43/EF) af 17. maj 2006 (artikel 49). Direktivet kræver således nu, at store virksomheder skal oplyse om det samlede honorar til den generalforsamlings- valgte revisionsvirksomhed samt specificere beløbet i honorar vedrørende henholdsvis lovpligtig revision, opgaver der medfører afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, skatterådgivning samt honorarer for andre ydelser. Af de grunde, som er anført i afsnit 3.2.3 i almindelige bemærkninger, foreslås det, at det nye direktivkrav vedrø- rende oplysning om honorar til revisor implementeres således i årsregnskabsloven, at det alene omfatter store virk- somheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D.

Efter forslaget skal der foretages en specifikation af det samlede honorar på fire kategorier: lovpligtig revision, andre erklæringsopgaver med sikkerhed, skatterådgivning samt restgruppen (andre ydelser).

Begrebet »lovpligtig revision« dækker over revision af års- og koncernregnskaber, men omfatter ikke særlige erklæ- ringer, som skal afgives til offentlige myndigheder. Disse erklæringer er derimod omfattet af begrebet »andre erklæ- ringer med sikkerhed«. Det honorar, der skal henføres til lovpligtig revision af års- og koncernregnskabet, dækker alle de ydelser, revisor har leveret med henblik på at kunne give en revisionspåtegning på års- og koncernregnskabet, herunder også honorar vedrørende den løbende revision og udarbejdelse af revisionsprotokol m.v. Begrebet »andre erklæringer med sikkerhed« er ikke tidligere benyttet i årsregnskabsloven. Der henvises til be- mærkningerne til § 1 i forslag til ny revisorlov — forslag til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder m.v. — hvor begrebet er forklaret. Forslaget ændrer ikke ved, at det alene er honorar til den eller de revisionsvirksomheder, der udfører den lovpligtige revision, og til disses eventuelle dattervirksomheder, der er omfattet. Bestemmelsen omfatter også fortsat alene store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1227

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease