Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

§ 98 b. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelses- organ, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelses- medlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Stk. 2. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives. Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet 1) angives samlet for to kategorier eller 2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram.« Lovbemærkninger De foreslåede nye bestemmelser i § 98 a og § 98 b er en konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 21 og 22, hvorefter bestemmelserne i henholdsvis § 68, 2. pkt., samt § 69 flyttes fra regnskabsklasse B (små virksomheder) til regn- skabsklasse C (mellemstore og store virksomheder). § 68, 2. pkt., vedrørende specifikation af personaleomkostninger m.v. flyttes således med redaktionelle ændringer til den nye bestemmelse i § 98 a, 1. pkt. Desuden videreføres bestemmelsen i § 68, 3. pkt., hvorefter der skal gives tilsvarende oplysninger for det foregående regnskabsår, i den nye bestemmelse i § 98 a, 2. pkt.

Endvidere flyttes den gældende bestemmelse om ledelsesvederlag i § 69 uændret til § 98 b.

Flytningen af bestemmelserne medfører ingen ændringer i retstilstanden for virksomheder omfattet af regnskabs- klasse C, da disse virksomheder hidtil har været omfattet af de pågældende bestemmelser via henvisningsreglen i § 78, stk. 1. Endvidere vil bestemmelserne som hidtil tillige være gældende for regnskabsklasse D (statslige aktie- selskaber og børsnoterede virksomheder) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 98 a affattes således:

»§ 98 a. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Stk. 2. Virksomhedens personaleomkostninger skal specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring, medmindre dette fremgår af resultatopgørelsen. Stk. 3. De tilsvarende oplysninger og beløb, jf. stk. 1 og 2, for det foregående regnskabsår skal angives.«

Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af § 98 a er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 20, der flytter kravet om, at virksomheden skal oplyse om det gennemsnitlige antal beskæftigede, fra regnskabsklasse B til C.

Det foreslås således, at den nuværende § 68 flyttes med redaktionelle ændringer til en ny bestemmelse i § 98 a, stk. 1. Det nuværende stk. 1 i § 98 a flyttes med redaktionelle ændringer til stk. 2 og 3.

Bestemmelsen gælder herefter for alle virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksom- heder) og regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1, 3. pkt. Der er således ingen ændring i retstilstan- den for disse virksomheder.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1235

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease