Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Stk. 6. Oplysningerne efter stk. 1 kan begrænses til at omfatte transaktioner, som ikke er gennemført på nor- male markedsvilkår. Anvendelse af 1. pkt. skal oplyses.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 Efter § 98 b indsættes:

»§ 98 c. Virksomheden skal beskrive de transaktioner, den har foretaget med nærtstående parter, jf. bilag 1, A, nr. 4, herunder grundlaget for forbindelsen med de pågældende parter. Dette gælder dog ikke for en dattervirksom- hed, hvis 1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering, ved pro rata-konsolidering eller ved indregning til regn- skabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af modervirksomheden eller af en af dennes modervirksomheder i stedet, 2) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et EØS-land, 3) det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den modervirksom- hed, der aflægger koncernregnskabet, er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og 4) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i dattervirksomheden. Stk. 2. De i stk. 1, 1. pkt., omhandlede oplysninger kan undlades i en modervirksomheds årsregnskab, hvis op- lysningerne vedrører modervirksomhedens transaktioner med fuldt konsoliderede dattervirksomheder eller med virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i § 124. Stk. 3. Ud over de i stk. 1, 1. pkt., nævnte oplysninger skal virksomheden oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.« Lovbemærkninger Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om oplysning om transaktioner med nærtstående parter som § 98 c i regnskabsklasse C i årsregnskabsloven. Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 21, hvori det foreslås, at bestemmelserne om transaktioner med nærtstående parter i § 70, stk. 1, 3 og 4, flyttes fra regnskabsklasse B til regnskabsklasse C med redaktionelle æn- dringer.

Forslaget indebærer, at pligten til at give sådanne oplysninger fremover kun gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, virksomheder) og for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.

Bestemmelsen i § 70, stk. 2, der fritager virksomheder omfattet af regnskabsklasse B for at give oplysninger om ledelsesvederlag, overføres derimod ikke til regnskabsklasse C. Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslo- vens § 98 b har virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og regnskabsklasse D pligt til at oplyse om ledelsesve- derlag m.v. Det foreslås, at der ikke foretages ændringer i disse oplysningskrav, som i vid udstrækning er baseret på krav i 4. direktivs artikel 43, stk. 1, nr. 12, og stk. 3.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1237

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease