Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1, skal virksomheden identificere alle transakti- oner med nærtstående parter, men kan nøjes med alene at oplyse om de transaktioner, som ikke er gennemført på markedsmæssige vilkår. Til brug for vurderingen af, om transaktionerne er gennemført på markedsmæssige vilkår, skal virksomheden i den interne dokumentation beskrive vilkårene i den enkelte transaktion og begrunde, hvorfor det vurderes, at den enkelte transaktion er gennemført på markedsmæssige vilkår.
Virksomhedens revisor skal følge de almindelige revisionsmæssige procedurer og efterprøve ledelsens vurdering i forbindelse med revisionen.
Den gældende § 98 c, stk. 1, foreslås videreført som § 98 c, stk. 7, som omtalt nedenfor.
Den gældende bestemmelse gennemfører det dagældende 4. direktivs artikel 43, stk. 1, nr. 7, litra b. Den nævnte direktivbestemmelse er videreført med visse ændringer i det nye regnskabsdirektivs artikel 17, stk. 1, litra r.
Det nye regnskabsdirektiv giver medlemsstaterne mulighed for at tillade eller kræve, at der skal gives oplysninger om alle transaktioner med nærtstående parter — herunder også dem, som ikke er gennemført på markedsmæssige vilkår. Hvis der stilles krav om, at der skal oplyses om alle transaktioner, kan medlemsstaterne fritage virksomhederne for at oplyse om, hvorvidt transaktionerne er gennemført på markedsmæssige vilkår. Den nye mulighed åbner op for, at bestemmelsen kan tilpasses oplysningskravene i den internationale regnskabsstandard IAS 24 om oplysning om transaktioner med nærtstående parter.
Det foreslås i forslagets § 1, nr. 125, at § 98 c, stk. 1, affattes på ny med henblik på at udnytte ovennævnte mulighed i det nye regnskabsdirektiv. Herved tilpasses bestemmelsen også til IAS 24 som omtalt ovenfor.
Det betyder endvidere, at mellemstore og store virksomheder kan afgive de oplysninger om transaktioner med nært- stående parter, som i dag gives af børsnoterede virksomheder efter den internationale regnskabsstandard IAS 24, og af erhvervsdrivende fonde, jf. årsregnskabslovens § 69. Der skal for det første oplyses om forholdet mellem virksomheden og den nærtstående part, som virksomheden har foretaget transaktioner med. Dette kan fx være oplysning om, at den nærtstående part er en modervirksomhed eller et medlem af ledelsen. Der er ikke krav om, at den nærtstående part identificeres med navn. Der skal endvidere oplyses om transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse. Det kan fx oplyses, at der er tale om husleje, varekøb eller varesalg, advokatydelser m.v. De beløbsmæssige størrelser skal også oplyses. Det er ikke nødvendigt at give oplysningerne pr. transaktion, hvis transaktionerne kan grupperes på en hensigtsmæssig måde. Fx kan alle varekøb i regnskabsåret fra en part vises som et samlet beløb. Der skal oplyses om mellemværender med nærtstående parter pr. balancedagen, og om der er foretaget nedskriv- ning af tilgodehavender hos de nærtstående parter. For nedskrivninger skal der oplyses om både årets nedskrivnin- ger og de akkumulerede nedskrivninger. I denne forbindelse må eftergivelser af tilgodehavender også anses som transaktioner, der skal oplyses om. Dette gælder uanset, om det er virksomheden, som har et tilgodehavende hos en nærtstående part eller en nærtstående part, som har et tilgodehavende hos virksomheden. For regnskabsbrugerne indebærer den foreslåede ændring, at de kan få flere oplysninger om transaktionerne med nærtstående parter i regnskaberne for mellemstore og store virksomheder. Under den gældende bestemmelse ses det overordentlig sjældent, at der rapporteres om transaktioner med nærtstående parter. Årsagen er formentlig den, at virksomhederne er af den opfattelse, at alle transaktioner er gennemført på markedsmæssige vilkår, hvorfor der ikke er transaktioner, der skal oplyses om.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1241
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease