Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
koncentrationer af kreditrisici. Det kan i visse virksomheder også være hensigtsmæssigt at præsentere egentlige følsomhedsanalyser, mens det i andre kan være tilstrækkeligt med en kortfattet verbal beskrivelse.
Oplysningskravet er nyt i forhold til den gældende lov, der dog i § 4, stk. 3, kræver de supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede. Oplysninger om finansielle risici er relevant information for regn- skabsbruger, men ses ikke ofte givet i praksis. Internationalt er der i de senere år sat fokus på denne type oplysnin- ger, og med IAS 32 samt Regnskabsvejledning nr. 15 ("Finansielle instrumenter: Oplysninger og modregning"), må det forventes, at der inden for en kort årrække udvikles en praksis på området, som kan udfylde forslagets overord- nede oplysningskrav. Praksis skal have lov til at udvikle sig, og det er et spørgsmål, hvor langt videre man kan komme med lovregulering. Europa-kommissionens forslag til ændring af 4. og 7. regnskabsdirektiv vedrørende anvendelse af dagsværdier indeholder krav om oplysning af i hvert fald virksomhedens kreditrisici, hvilket skal ses som en na- turlig udløber af muligheden for at anvende dagsværdier på finansielle instrumenter. Fremover skal virksomheden som noget nyt beskrive påvirkningen af det eksterne miljø og de foranstaltninger, som virksomheden har iværksat til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader på miljøet, jf. nr. 4. Der er tale om det eksterne miljø og ikke fx virksomhedens interne arbejdsmiljø. Kravet er særlig relevant i miljøtunge virksomhe- der, som i forvejen aflægger såkaldte "grønne regnskaber", men også i andre virksomheder, hvor miljøpåvirkningen er en væsentlig faktor ved driften af virksomheden, vil kravet have sin berettigelse. Dette krav stemmer meget godt overens med indholdet i Europa-kommissionens anbefaling om indregning, måling og oplysninger om miljømæssige forhold i årsregnskabet og koncernregnskabet. Ledelsesberetningen kræver ikke et egentligt miljøregnskab i form af en opgørelse af arter og mængder af energi og råvarer samt en opgørelse over udledninger til luft, vand og jord. Et grønt regnskab egner sig bedre hertil, men beskriver ikke nødvendigvis hele virksomhedens miljøforhold, da det kun beskriver de såkaldte "listevirksomheder", der ofte blot er afdelinger af virksomheden. Til gengæld går kravet i ledelsesberetningen ud på en overordnet omtale af virksomhedens miljøpolitik og -ledelse samt tilstedeværelsen af væsentlige miljøgodkendelser. Herunder kan be- skrives den indvirkning, som disse forhold har for virksomhedens forventede udvikling. Er det eksterne miljø ikke af betydning ved driften af virksomheden, kan beskrivelsen helt undlades. Kravet om oplysning i ledelsesberetningen om disse miljøforhold blev ikke anbefalet i Regnskabsrådets rapport (afsnit 10.5). I stedet indeholdt rapporten et oplysningskrav om, hvilke beløb virksomheden i regnskabsåret havde benyttet til miljøforhold (afsnit 10.4). Rådet har imidlertid efterfølgende tilsluttet sig, at beløbsoplysningerne erstattes af en verbal beskrivelse i ledelsesberet- ningen. Ønsker virksomheden frivilligt at medtage en beskrivelse af det interne arbejdsmiljø, vil ledelsesberetningen være en hensigtsmæssig placering. Beskrivelsen af det interne arbejdsmiljø skal dog kunne adskilles fra beskrivelsen af det eksterne miljø, så læseren ikke bliver i tvivl om, hvad der vedrører det ene eller det andet. Også her er det et spørgsmål om, hvad der er nødvendigt for at vise et retvisende billede. Er oplysningen ikke nødvendig for at skabe et finansielt retvisende billede, men virksomheden ønsker at oplyse om de nævnte forhold, kan der være meget, der taler for at aflægge en supplerende beretning herom, der i sig selv skal give et retvisende billede inden for de i forslagets § 14 omhandlende rammer. I lighed med gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 3, skal virksomheden omtale eventuelle forsknings- og udviklingsaktivi- teter, da oplysning herom er relevant ved bedømmelse af virksomhedens fremtidsudsigter, jf. nr. 5. Som noget nyt retter kravet sig ikke kun mod virksomheder, der selv forsker i eller udvikler produkter m.v. Også virksomheder, som fx har udskilt forsknings- og udviklingsaktiviteterne til en dattervirksomhed, skal beskrive aktiviteterne, hvis disse udføres for virksomheden. Oplysningskravet skal iagttages uanset om eventuelle udviklingsprojekter indregnes i ba- lancen som aktiv. Det er op til den enkelte virksomheds ledelse at fastsætte beskrivelsens omfang og detaljerings- grad. Har virksomheden filialer i udlandet, skal ledelsens beretning indeholde oplysninger om filialerne, jf. nr. 6. Oplys- ningskravet er en videreførelse af nugældende krav, som indebærer, at der som minimum skal oplyses om filialens navn og hjemsted. Hvis filialen er af særlig betydning for den samlede aktivitet, bør der gives yderligere relevante oplysninger. Til gengæld fremgår det af væsentlighedsforudsætningen i forslagets § 13, stk. 1, nr. 3, at der ikke kræves oplysning om uvæsentlige filialer, medmindre de tilsammen udgør en betydelig information.
1246 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease