Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 99, stk. 1, regulerer krav til ledelsesberetningen.

Det følger af den gældende § 99, stk. 1, at ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, jf. nr. 6, og beskrive virksomhedens påvirkning af det eks- terne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå, jf. nr. 7. Der er tale om nationale krav, der ikke følger af EU-regulering.

Det foreslås, at § 99, stk. 1, nr. 6 og 7, ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at virksomheder omfattet af reglerne i regnskabsklasse C ikke længere i medfør af § 99 vil skulle beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, eller beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduk- tion eller afhjælpning af skader herpå. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 99, stk. 2, og § 99 a, der regulerer henholdsvis oplysninger om bæredygtighed, herunder miljømæssige forhold, samt immaterielle nøgleressourcer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 22.

Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 I § 99 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer og redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgle- ressourcer, og hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 1-9, regulerer krav til indholdet af ledelsesberetningen.

Det følger af § 99, stk. 2, nr. 1, at hvor det er væsentligt for vurderingen af en virksomheds aktiver, forpligtelser, finansielle stilling og resultat, skal ledelsesberetningen i forhold til virksomhedens anvendelse af finansielle instru- menter beskrive virksomhedens mål og politikker for styring af finansielle risici, herunder virksomhedens politik for sikring for alle større grupper af forventede fremtidige transaktioner, for hvilke der anvendes sikring. Det følger af § 99, stk. 2, nr. 2, at hvor det er væsentligt for at vurdere virksomhedens aktiver, forpligtelser, finan- sielle stilling og resultat, skal ledelsesberetningen i forhold til virksomhedens anvendelse af finansielle instrumenter beskrive virksomhedens risikoeksponering i forbindelse med mulige ændringer i priser, kreditværdighed, likviditet og pengestrømme.

Det følger af § 99, stk. 3, at stk. 1, nr. 7, ikke finder anvendelse for virksomheder, der er omfattet af § 99 a, og som har en politik for miljøforhold.

Virksomheder er efter årsregnskabslovens § 83 i dag forpligtet til at indregne egne udviklingsprojekter i balancen samt give oplysning om de særlige forudsætninger, som ligger til grund for indregning og måling af disse, jf. § 88 a. Der eksisterer således krav om, at virksomheder skal indregne immaterielle aktiver, der relaterer sig til et udviklings- projekt i overensstemmelse med § 83. Virksomheder er i dag endvidere forpligtet til at give en kort og præcis be- skrivelse af virksomhedens forretningsmodel, jf. § 99 a, stk. 3, nr. 1.

1252 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease