Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed

reguleret marked i et EU-/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der om- fatter:

1. Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af.

2. Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.

3. Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, virksomheden fraviger, og grun- dene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige dele af kodeksen. 4. Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen. 5. Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har be- sluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virk- somheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.

Oplysningerne skal gives, uanset om anvendelsen af den pågældende kodeks er lovkrævet, eller anvendelsen af kodeksen følger et regelsæt fastsat af den pågældende markedsplads.

For virksomheder, der har værdipapirer noteret til handel på Nasdaq Copenhagen og som ifølge børsens regler er omfattet af Anbefalinger for god Selskabsledelse, medfører bestemmelsen prin- cipielt ikke yderligere pligter.

Komitéen for god Selskabsledelse udsendte i december 2020 opdaterede anbefalinger.

Anbefalinger for god selskabs- ledelse

De opdaterede anbefalinger lægger særlig vægt på at fremhæve vigtigheden af virksomhedernes langsigtede værdiskabelse, herunder øget dialog med en bred kreds af interessenter, bæredygtig- hed, ledelsens overvejelser og transparens i forhold til ledelsesaflønning samt stillingtagen til virk- somhedens overordnede formål.

Redegørelsen skal følge anbefalingerne eller forklare, hvor anbefalingerne helt eller delvist ikke følges.

Følg eller forklar-princip

Følger virksomheden den pågældende kodeks, er det tilstrækkeligt at henvise til kodeksen med angivelse af, hvor kodeksens indhold er offentligt tilgængelig. Det er ikke krævet, at virksomheden redegør for indholdet af den samlede kodeks.

Fraviger virksomheden dele af kodeks eller kodeks i sin helhed, skal virksomheden oplyse herom og angive begrundelserne herfor. Der stilles ikke specifikke krav til indholdet af oplysningen og begrundelsen.

Krav til indhold er ikke specificeret

Virksomheder, der har valgt at følge en anden eller flere kodeks, skal give tilsvarende oplysninger for hver kodeks, virksomheden er omfattet af. Det gælder ligeledes virksomheder, som ikke er omfattet af en kodeks, men som frivilligt vælger at anvende en kodeks.

Særligt om redegørelse for intern kontrol og risikostyring i forbindelse med virksomhedens regnskabsaflæggelsesproces Virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, samt statslige aktieselskaber, der ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, skal give oplysninger om hovedelementerne i de interne kontrol- og risikosty- ringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, så regnskabsbrugerne får ad- gang til disse oplysninger.

126 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease