Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
§ 99 a, stk. 4, viderefører den gældende § 99 a, stk. 4, uden indholdsmæssige ændringer. Bestemmelsen vedrører redegørelsens placering og offentliggørelse og ligger inden for rammerne af direktivets bestemmelser om redegø- relsens placering og offentliggørelse, jf. direktivets artikel 19a, stk. 4. Forslaget indebærer, at redegørelsen for samfundsansvar som hidtil skal gives i eller i tilknytning til ledelsesberet- ningen, i en supplerende beretning til årsrapporten, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller på virksomhe- dens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf. § 99 a, stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nær- mere regler herom, jf. det foreslåede stk. 8, der viderefører det gældende stk. 5. Den enkelte virksomhed kan såle- des frit vælge den offentliggørelsesmåde, som virksomheden anser for mest hensigtsmæssig inden for lovens ram- mer.
I den nye § 99 a, stk. 5, foreslås det ligesom efter det gældende stk. 6, at for virksomheder, som udarbejder kon- cernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-3 gives for koncernen som helhed.
I sammenhæng hermed foreslås det i § 99 a, stk. 6, ligesom efter det gældende stk. 7, at en dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 1-3. De nye § 99 a, stk. 5 og 6, er i overensstemmelse med direktivets artikel 19a, stk. 3, og artikel 29 a, stk. 2 og 3, hvoraf det fremgår, at der kan rapporteres på koncernniveau, ligesom en (datter)virksomhed kan undlade at rappor- tere om samfundsansvar, hvis den indgår i en overliggende koncerns rapportering. Det foreslås i den nye § 99 a, stk. 7, at virksomheden ligesom efter det gældende stk. 8 kan undlade at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar, der indeholder de oplys-ning-er, som er anført i stk. 2, hvis virksomheden oply- ser om sine politikker for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder. Den nye § 99 a, stk. 7, har baggrund i direktivets artikel 19a, stk. 4, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne ikke behøver at stille krav om, at virksomheden skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar, hvis virksomheden udarbejder en selvstændig rapport om samfundsansvar (fx en FN Global Compact rapport), der dækker den samme regnskabsperiode som årsrapporten, og som lever op til oplysningskravene i direktivets artikel 19a, stk. 1, og som gennemføres i den nye § 99 a, stk. 2. Med hensyn til de indholdsmæssige krav indebærer dette, at en selvstændig rapport i form af fx en FN Global Compact Communication on Progress (COP), eller fx en Global Reporting Initiative (GRI) rapport, for hvert politikområde skal opfylde direktivets oplysningskrav, herunder med hensyn til rapportering om risici m.v. Hvis oplysningerne i rapporten ikke dækker de oplysninger, som kræves efter den nye § 99 a, stk. 2, skal virksomheden oplyse dette i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil, jf. henvisningen til den nye § 99 a, stk. 3. § 99 a, stk. 8, 1. pkt., bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af redegø- relsen for samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri. § 99 a, stk. 8, 2. pkt., bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af redegø- relsen for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplys- ningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden. Med hjemmel i den gældende § 99 a, stk. 5, har Erhvervsstyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009 om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 194 af 21. februar 2014. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvordan den lovpligtige redegørelse, som virksomheden udarbejder ef- ter § 99 a, skal betegnes, så der ikke kan opstå tvivl om, at der er tale om den lovpligtige redegørelse i modsætning til eventuelle frivillige oplysninger om samfundsansvar, som virksomheden måtte vælge at offentliggøre udenfor den lovpligtige redegørelse.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1269
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease