Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det foreslås i § 99 a, stk. 5, at virksomheden i særlige tilfælde kan undlade at give oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at rapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i stk. 1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 3, 4. afsnit, og er en viderefø- relse af den gældende § 99 a, stk. 4.
Forslaget i § 99 a, stk. 5, vil indebære en undtagelse til oplysningspligten efter det foreslåede § 99 a, stk. 2-4, i de tilfælde, hvor virksomhedens iagttagelse af oplysningspligten efter de foreslåede bestemmelser, jf. § 99 a, stk. 2-4, vil kunne få negative indvirkninger på virksomheden, fx i forbindelse med en igangværende forhandling eller retssag. Bestemmelsen vil imidlertid indebære, at virksomheden, uagtet denne undtagelse, vil skulle afgive tilstrækkeligt med oplysninger til, at den kan give en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling for så vidt angår bæredygtighedsområdet i forhold til dens udvikling, resultat m.v. Med rimelig forstås, at den er dækkende. Med afbalanceret forstås, at rapporteringen ikke må blive ensidig ved, at der udelades oplysninger, som er nødvendige for at give en retvisende beskrivelse af virksomheden. Det foreslås i § 99 a, stk. 6, at oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrap- portering, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til direktivet. Henvises der til internationale retningslinjer, protokoller eller lignende vedrørende bæredygtighedsrap- portering, i de i 1. pkt. omtalte standarder, vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., vil indebære, at de oplysninger, som afgives i overensstemmelse med den foreslåede § 99 a, stk. 1-5, vil skulle afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 29b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer. De standarder, som fastsættes af Kommissionen, kan indeholde henvisninger til internationale retningslinjer, proto- koller eller lignende vedrørende bæredygtighedsrapportering. Sådanne internationale retningslinjer, protokoller og lignende vil, som en del af den delegerede retsakt, være bindende for virksomhedernes bæredygtighedsrapporte- ring.
De delegerede retsakter indeholdende standarderne oversættes af Kommissionen til dansk.
Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., vil indebære, at internationale retningslinjer, protokoller eller lignende vedrørende bæredygtighedsrapportering, hvortil der henvises i standarderne i 1. pkt., er gældende, uanset at disse ikke forelig- ger på dansk. De internationale retningslinjer, protokoller eller lignende, som er nævnt i stk. 6, 2. pkt., vil foreligge på engelsk, der betragtes som et internationalt forretningssprog. Der vil fra dansk side ikke blive udarbejdet oversættelser heraf til brug for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. De omhandlede retsakter, herunder henvisninger heri, vil rette sig mod store danske virksomheder og børsnoterede virksomheder, som forudsættes at have det fornødne kendskab til engelsk. De standarder, hvori der henvises til de omhandlede retningslinjer, protokoller eller lignende, vil ikke rette sig mod enkeltpersoner eller andre, som ikke kan forudsættes at have det fornødne sproglige kendskab til engelsk.
De internationale retningslinjer, protokoller eller lignende vedrørende bæredygtighedsrapportering, vil bl.a. om- handle GHG-protokollen, der er en internationalt anerkendt standard for opgørelse af CO 2 -emissioner.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1289
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease