Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledel- sesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørel- sen er offentliggjort. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden«.

Lovbemærkninger Det foreslås, at der i årsregnskabsloven indsættes nogle nye oplysningskrav i §§ 107 b og c vedrørende redegørelse for virksomhedsledelse. § 107 b finder anvendelse på virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- /EØS-land. Herunder hører også statslige aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.

Statslige aktieselskaber, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, er omfattet af § 107 c.

Den foreslåede bestemmelse i § 107 b regulerer indholdet og placeringen af redegørelsen for virksomhedsledelse for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.

Bestemmelsen gennemfører artikel 46 a i 4. direktiv, som blev indsat ved ændringsdirektiv 2006/46/ EF af 14. juni 2006.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 opregner, hvilke oplysninger redegørelsen for virksomhedsledelse skal inde- holde. Bestemmelsen gennemfører artikel 46 a, stk. 1, litra a, b, c og f, og stiller ikke strengere krav end nødvendigt efter direktivet.

Artikel 46 a, stk. 1, litra d vedrører oplysningskrav, som blev indført i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om overtagelsestilbud. Disse oplysningskrav er dækket af den gældende § 107 a i loven.

Artikel 46 a, stk. 1, litra e vedrører oplysning om generalforsamlingens funktion og aktionærrettigheder. Disse op- lysningskrav er dækket af oplysningerne i selskabets vedtægter i overensstemmelse med aktieselskabsloven og års- regnskabslovens § 107 a. Redegørelsen efter § 107 b, stk. 1, skal indeholde oplysning om kodeks for virksomhedsledelse (nr. 1-5), hovedele- menterne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsespro- cessen (nr. 6) og sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer m.v. (nr. 7). Efter artikel 46 a, stk. 3, kan medlemsstaterne undtage virksomheder, som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, fra at give oplysninger om kodeks for virksomhedsle- delse og ledelsessammensætning. Virksomheder, som eksempelvis alene har obligationer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan således nøjes med at give oplysninger om hovedelementerne i virksomhe- dens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Det foreslås i stk. 2, at denne mulighed udnyttes i lovforslaget. Efter stk. 1, nr. 1-4, skal der oplyses om den kodeks for virksomhedsledelse, virksomheden måtte være omfattet af, ud fra et »følg eller forklar«-princip. Lovforslaget indeholder alene en pligt til at offentliggøre de omhandlede oplys- ninger. Efter det foreslåede nr. 1 skal virksomheden oplyse, om virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsle- delse. Oplysningen skal gives, uanset om anvendelsen af den pågældende kodeks følger af et lovkrav i det EU-/EØS- land (eksempelvis Frankrig), hvor virksomhedens værdipapirer er optaget til handel, eller om anvendelsen af

1350 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease