Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed
Sammenligner man med reglerne i § 99 b (som forventes ophævet med særskilt lovforslag), som de pågældende selskaber tidligere har været omfattet af, så er der enkelte forskelle, men den mest fremtræden er, at selskaberne efter den nye bestemmelse i § 107 f ikke skal medtage en 5-års oversigt for kønsfordelingen. Kønsbalanceloven Kønsbalanceloven er kun relevant for et fåtal af danske børsnoterede virksomheder. I lovudkastet er der skønnet et niveau på 50-60 virksomheder. Se definitionen af omfattede virksomheder oven- for. Kønsbalancelovens regler er relevante for virksomhederne for at kunne medtage de korrekte op- lysninger i årsrapporten. Nedenfor er beskrevet de regler i kønsbalanceloven, som er vurderet mest relevante for de rapporteringskrav, der findes i årsregnskabsloven. Definition af øverste ledelsesorgan Det øverste ledelsesorgan vil i aktieselskaberne være bestyrelsen eller tilsynsrådet. Modsat års- regnskabsloven § 99 b er det foreslået, at måltallet for det øverste ledelsesorgan finder anven- delse for både generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte medlemmer.
Definition af direktion
Direktionen er de personer, som på CVR.dk er registreret som medlem af aktieselskabets direktion.
Definition af øvrige ledelsesniveauer Definitionen af øvrige ledelsesniveauer er i kønsbalanceloven ens med den, som fremgår af sel- skabslovens § 139 c, stk. 4, og dermed ens med den, som defineret i § 99 b i årsregnskabsloven. Læs mere om definitionen i afsnit 6.5.
Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn
De omfattede virksomheder skal ifølge kønsbalanceloven have som mål at opnå en ligelig kønsfor- deling blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, men der er i den foreslåede § 107 f i årsregnskabsloven ikke krav om, at der skal rapporteres herom i redegørelsen for kønsbalance. Tilsvarende er gældende for de medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, hvis selskabet har etableret en ordning med medarbejderrepræsentation. Tidshorisonten, for hvornår en ligelig fordeling i det øverste ledelsesorgan sigtes efter at skulle være opnået, er i kønsbalanceloven fastsat til senest den 30. juni 2026. Opnås dette ikke, skal selskabet fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende processer for udvælgelse af kandidater eller valg til det øverste ledelsesorgan. Tilsvarende gælder for medarbejdervalgte med- lemmer i det øverste ledelsesorgan. Det centrale ledelsesorgan (bestyrelsen) skal opstille måltal for andelen af det underrepræsente- rede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer og rapportere herom i redegørelsen, medmindre der allerede er en ligelig kønsfordeling på dette niveau. Tilsvarende skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det under- repræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der allerede er en ligelig kønsfordeling på dette niveau. Der er ikke krav om at redegøre for politikkens indhold efter års- regnskabslovens § 107 f. Læs mere om indholdet af politik for øvrige ledelsesniveauer i afsnit 6.5. Ligesom det er gældende i årsregnskabslovens § 99 b, skal der for virksomhedens øvrige ledelses- niveauer alene opstilles et samlet måltal. Der skal ikke opstilles særskilte måltal for henholdsvis første og andet ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan, jf. definitionen af de øvrige ledel- sesniveauer ovenfor.
Mål for det øverste ledelsesorgan
Mål og politikker for øvrige
ledelses- niveauer
136 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease