Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Efter den foreslåede bestemmelse vil bæredygtighedsrapporteringen kunne begrænses til oplysningerne i de fore- slåede § 107 e, nr. 1-5. Bestemmelsen vil skulle ses som en undtagelse til hovedreglen for bæredygtighedsrappor- teringen i den foreslåede § 99 a, stk. 2. Det foreslåede § 107 e vil medføre, at små og mellemstore virksomheder, der udarbejder årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse D, i stedet for at rapportere i overensstemmelse med standarderne i § 99 a, stk. 6, vil kunne begrænse deres bæredygtighedsrapportering til de krav, der er fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af regnskabsdirektivets artikel 29c. De specifikke oplysningskrav vil fremgå af de standarder, der gælder for små og mellemstore virksomheder, der er børsnoterede, og som vil blive fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter senest den 30. juni 2024, i medfør af regnskabsdirektivets artikel 29c.

Særlige regler for statslige aktieselskaber

Gældende bestemmelse § 108. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS- land.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 108. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for stats- lige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.

Lovbemærkninger Forslagets § 108 viderefører gældende lovs § 64, stk. 4, hvorefter Erhvervsministeren ved bekendtgørelse kan fra- vige lovens regler om statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for til stadighed at sikre den ligestilling mel- lem statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber, som var forudsat ved lovændringerne herom i 1995 og 1996. Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at pålægge børsnoterede selskaber yderligere krav.

Reglerne for børsnoterede selskaber er fastsat i værdipapirhandelsloven, betingelsesbekendtgørelsen og regler for udstedere af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 I § 108 ændres »selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs« til:

»selskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land«.

Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af § 108 er alene af redaktionel karakter med henblik på at bringe betegnelsen på de på- gældende virksomheder i overensstemmelse med den finansielle lovgivning og den seneste modernisering af direk- tiverne for så vidt angår virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS- land.

1364 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease