Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ved en koncernetablering består både den erhvervende virksomhed (modervirksomheden) og den erhvervede virk- somhed (dattervirksomheden) naturligvis fortsat. Koncernregnskabets fjernelse af de selskabsretlige slør mellem virksomhederne sker kun med henblik på aflæggelse af koncernregnskabet. Ved fusion sker der i princippet det samme. Regnskaberne lægges sammen, og man fjerner de interne forhold, så kun de for omverdenen relevante eksterne forhold fremgår af regnskabet for den fusionerede virksomhed. Her er det selskabsretlige slør imidlertid helt væk, idet der efter fusionen kun er én virksomhed tilbage. Denne regnskabsmæssige lighed mellem de to sæt af dispositioner betyder, at det er praktisk at behandle koncern- regnskaber og fusionsregnskaber i sammenhæng. Derfor er de to sæt samlet i dette afsnit. Ved spaltning af virk- somheder indgår der ofte fusionselementer i den samlede disposition. Afsnittet indeholder derfor også en bestem- melse, der tillige gør reglerne anvendelige på spaltning. Det er også princippet i IAS 22, der grundlæggende ikke skelner synderligt mellem "economic" eller "legal merger" (koncernetablering eller fusion). Koncernregnskabsreg- lerne findes navnlig i IAS 27, der i store træk svarer til forslagets og 7. direktivs regler. Afsnittet indeholder to sæt af regler for koncernregnskaber. Ét sæt — kapitel13 — der afgør hvilke virksomheder, der skal aflægge koncernregnskaber. Her forudsættes det, at selve det regnskabsmæssige koncernbegreb er defineret, jf. bilag 1, B. Et andet sæt — kapitel 14 — omhandler, hvorledes koncernregnskaber udarbejdes, herunder hvilke dattervirksomheder der kan udeholdes af koncernregnskabet som sådan. Reglerne om koncernbegrebet og udeholdelse søger tilnærmelsesvist at udsondre den reelle, økonomiske koncern, som er relevant for regnskabsbrugerne. Den behøver altså ikke at være den samme som den selskabsretlige koncern, til trods for at det selskabsretlige og det økonomiske koncernbegreb ligger tæt på hinanden. Det samme gælder for det konkurrenceretlige koncernbegreb, for slet ikke at tale om det skatteretlige begreb. Begreberne er forskellige, fordi de skal tilgodese forskellige formål.
Reglerne om koncernregnskaber er drøftet mere detaljeret i Regnskabsrådets rapport, afsnit 11.
Forslaget bestemmer i stk. 1, at modervirksomheder, der er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktiesel- skaber), anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde eller erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar om- fattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt de interessentskaber og kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter eller komplementarer er kapitalselskaber, skal aflægge koncernregnskab. Dette svarer til forsla- gets § 3, stk. 1, og til gældende ret. For videre at sikre overensstemmelse mellem modervirksomhedens årsregnskab og koncernregnskabet er det be- stemt i forslagets § 4, stk. 4, at meget små erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, der er modervirksomhed for en koncern, der skal aflægge koncernregn- skab efter denne lov, skal aflægge årsregnskab uanset modervirksomhedens egen størrelse. Det fremgår af bestemmelserne i kapitel 14, at koncernregnskabet som udgangspunkt skal udarbejdes efter reglerne for virksomheder, der skal følge regnskabsklasse C. Virksomheder i klasse A eller B, der som følge af forslagets stk. 1 skal aflægge koncernregnskab — der jo som minimum er krævet for koncerner på størrelse med virksomheder i klasse C — skal efter forslagets § 7, stk. 4, selv udarbejde årsregnskab, som om de var i klasse C. Baggrunden for dette er, at det ikke ville være hensigtsmæssigt, at en koncern, der ledes af en virksomhed med begrænset ansvar, slet ikke skulle aflægge koncernregnskab, når koncernen opfylder betingelserne for at skulle aflægge et koncernregnskab. Hertil kommer, at der uden denne regel ville være rig mulighed for omgåelse af koncernregnskabsreglerne ved i toppen af en stor koncern at etablere en lille holdingvirksomhed omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksom- heder, der på grund af lave værdiansættelser ville falde under størrelsesgrænsen i forslagets § 4, stk. 1. Forslagets §§ 110-112 stiller undtagelser til eller beskæringer i koncernregnskabspligten. Disse undtagelser gælder efter forslagets stk. 2, 1. pkt., ikke for modervirksomheder, der skal følge reglerne i klasse D, dvs. statslige aktiesel- skaber og aktieselskaber, hvis værdipapirer er noteret på fondsbørsen i Danmark, i en EU-stat eller i en EØS-stat. Endvidere foreslås det i 2. pkt., at de størrelsesbetingede undtagelser i forslagets § 110 ikke gælder, hvis en datter- virksomhed i den pågældende koncern er en virksomhed i klasse D.
1366 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease