Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 109, stk. 1, indsættes efter »kapitel 14,«: »jf. dog § 137,«.
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring i § 109, stk. 1, er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS. Efter IAS-forordningens artikel 4 har børsnote- rede virksomheder pligt til at følge disse standarder i deres koncernregnskab. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 137 får børsnoterede virksomheder endvidere pligt til at anvende disse standarder på de øvrige dele af årsrap- porten (årsregnskab m.v.), mens andre virksomheder får adgang til frivilligt at anvende IAS/IFRS i årsrapporten. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 § 109, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Undtagelsen i § 110 finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder), eller hvis en dattervirksomhed af den pågældende mo- dervirksomhed er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder undtagelsen i § 112 ikke anvendelse på moder- virksomheder, der er børsnoterede virksomheder.«
Lovbemærkninger Efter årsregnskabslovens § 112 kan en modervirksomhed under visse betingelser undlade at udarbejde koncern- regnskab, hvis den selv er dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab. Efter årsregnskabslovens § 109, stk. 2, gælder denne undtagelse ikke for børsnoterede virksomheder og statslige aktie- selskaber. Efter 7. direktiv gælder denne undtagelse imidlertid for alle modervirksomheder, der ikke er børsnoterede. Det fo- reslås på denne baggrund at ændre § 109, stk. 2, så det udtrykkeligt fremgår, at underkoncerner af statslige aktie- selskaber også kan anvende undtagelsesbestemmelsen.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 I § 109, stk. 2, 1. pkt., udgår »(statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder)«.
I § 109, stk. 2, 2. pkt., ændres »modervirksomheder, der er børsnoterede virksomheder« til: »modervirksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land«.
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af § 109 er alene af redaktionel karakter med henblik på at bringe betegnelsen på de på- gældende virksomheder i overensstemmelse med den finansielle lovgivning og den seneste modernisering af direk- tiverne for så vidt angår virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS- land.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1367
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease