Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Den foreslåede bestemmelse omfatter både danske forsikringsselskaber og virksomheder i andre EU-/EØS-lande, der er omfattet af de nævnte regler.
Endelig fremgår det af artikel 2, nr. 1, litra d, i det nye regnskabsdirektiv, at medlemsstaterne kan udpege virksom- heder af interesse for offentligheden, eksempelvis virksomheder med særlig offentlig relevans på grund af arten af deres aktiviteter, deres størrelse eller antallet af medarbejdere.
Det foreslås, at udover børsnoterede virksomheder, vil også statslige aktieselskaber skulle anses som virksomheder af offentlig interesse.
Statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter den gældende § 3, stk. 1, er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse D, jf. den gældende § 7, stk. 1, nr. 4. Efter den gæl- dende § 7 a finder årsregnskabslovens regler om statslige aktieselskaber dog ikke anvendelse på aktieselskaber, der er datterselskaber af statslige aktieselskaber. Statslige aktieselskaber er således allerede omfattet af de samme krav og begrænsninger som børsnoterede virksomheder i årsregnskabsloven. Idet statslige aktieselskaber er omfattet af regnskabsklasse D, vil de være omfattet af den foreslåede ændring i § 109, stk. 2, nr. 1. Det er ikke et krav ifølge det nye regnskabsdirektiv, at der indføres en definition af virksomheder af interesse for offentligheden i medlemsstaternes lovgivning. Det skal blot sikres, at direktivets krav til og begrænsninger for virk- somheder af interesse for offentligheden respekteres. Det følger således af artikel 40 i det nye regnskabsdirektiv, at medlemsstaterne ikke kan lade forenklinger og undtagelsesbestemmelser i direktivet gælde for virksomheder af in- teresse for offentligheden, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i direktivet.
Det forventes, at meget få moderselskaber for små koncerner vil få pligt til at aflægge koncernregnskab som følge af den foreslåede ændring af stk. 2.
Det foreslås endvidere, at den gældende § 109, stk. 2, 2. pkt., flyttes til et nyt stk. 3 uden ændringer. Ifølge det nye stk. 3 finder § 112, som foreslås ændret ved forslagets § 1, nr. 144-148, ikke anvendelse på modervirksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land. De hidtil gældende bemærkninger til § 109, jf. specielle bemærkninger til § 109: Folketingstidende 2000-01, A, L 138 som fremsat, side 3330-3331 og Folketingstidende 2005-06, A, L 50 som fremsat, side 1746, vil fortsat være gældende med ovenstående ændringer. Gældende bestemmelse § 110. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksom- hederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 55 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 111 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. Stk. 2. Ved opgørelse af størrelsesgrænserne i stk. 1 medtages ikke de koncernvirksomheder, der i medfør af § 114, stk. 2, kan holdes ude af konsolideringen. Stk. 3. § 7, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern. Balancesum og nettoomsætning skal dog opgøres efter §§ 119 og 120. Stk. 4. I stedet for at anvende den i stk. 3, 2. pkt., anførte beregningsmåde kan modervirksomheden beregne balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret som summen af alle kon- cernvirksomhedernes balancesummer, nettoomsætninger og heltidsbeskæftigede. Ved beregning af balancesum og nettoomsætning forhøjes beløbsstørrelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, med 20 pct. Stk. 5. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regn- skabsår.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1369
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease