Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 110. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksom- hederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 20 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. Stk. 2. Beregningsreglerne i § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern, dog så balance- sum og nettoomsætning beregnes som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer henholdsvis net- toomsætninger. Tilsvarende gælder med hensyn til det gennemsnitlige antal af heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Stk. 3. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regn- skabsår. Lovbemærkninger Forslagets § 110 indeholder højeste grænse for at undtage koncerner fra koncernregnskabspligten. Grænserne er principielt uændrede i forhold til nugældende lovs § 2 c, jf. 7. direktivs artikel 6. Dog er direktivernes størrelsesgræn- ser forøget med 25 % ved ændringsdirektiv 1999/60/EF af 17. juni 1999. Forslaget betyder i lighed med gældende lov, at koncerner på størrelse med små virksomheder kan undlade at aflægge koncernregnskab. Modervirksomhe- dens størrelse er uden betydning for pligten til at aflægge koncernregnskab. Direktivet tillader også mellemstore koncerner at undlade at aflægge koncernregnskab, men ligesom hidtil udnytter forslaget ikke direktivets størrelsesgrænser fuldt ud. Forud for implementeringen af 7. direktiv i 1990 skulle alle koncerner uanset størrelse aflægge koncernregnskaber. Dengang antog man, at indførelse af undtagelse for små koncerner måtte medføre, at antallet af modervirksomheder, der skulle aflægge koncernregnskab, ville blive redu- ceret med mellem 60 og 75 %. Ud fra en vurdering af at koncernregnskaber er meget betydningsfulde for regnskabs- brugerne, til tider måske mere vigtige end årsregnskaber, synes en yderligere reduktion af regnskabsbrugernes ad- gang til at få relevante oplysninger om efter danske forhold betydningsfulde virksomheder betænkelig. Der synes ikke at være sket sådanne ændringer i virksomhedsstrukturen siden 1990, at viden om denne størrelse virksomhe- der skulle være mindre påtrængende. Mange små koncerner skyldes skattemæssige hensyn og består formentligt alene af et holdingselskab og et eller to datterselskaber. Hvis der ikke er store mellemværender og transaktioner mellem sådanne, typisk små selskaber, så koncernens omtrentlige tal ofte kan læses ud fra en sammenstilling af selskabernes egne årsregnskaber, er der ikke større betænkelighed ved at fastholde små koncerners fritagelse for aflæggelse af koncernregnskab. En anden stor gruppe af små koncerner er underkoncerner, der i stort omfang vil være fritaget i forvejen på grund af reglerne i gældende lovs § 2 a, der videreføres i forslagets § 112. Her er der en anden situation, fordi det mang- lende koncernregnskab til dels kompenseres ved et trinhøjere koncernregnskab. Se nedenfor under bemærknin- gerne til § 112.
Der henvises i øvrigt til Regnskabsrådets rapport, afsnit 11.2.3, om et rimeligt forhold mellem nytten af regnskabs- oplysninger og omkostningerne med at fremskaffe disse.
Stk. 2 anfører hvilken beregningsmetode, som skal anvendes ved beregningen af, hvorvidt størrelsesgrænserne overskrides. Bestemmelsen foreskriver, at der ikke skal foretages intern eliminering inden beregningen.
Stk. 3 viderefører den nuværende bestemmelse. Fordelen ved at have en toårs periode er, at et enkelt år med over- eller underskridelse af størrelserne ikke uden videre medfører ændringer i koncernregnskabspligten.
1370 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease