Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

I overensstemmelse med hidtidig praksis kan nyetablerede koncerner ikke anvende lempelsesbestemmelsen, hvis de ved aflæggelsen af deres første koncernregnskab kan konstatere, at 2 af de 3 størrelsesgrænser i stk. 1 er overskre- det.

Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:

»1) En balancesum på 29 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 58 mio. kr. og«.

Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 110, stk. 1, kan en modervirksomhed undlade at aflægge koncernregnskab, hvis koncernen som helhed ikke overskrider de i bestemmelsen fastsatte størrelsesgrænser, der svarer til størrelsesgrænserne for små virksomheder i § 7, stk. 2, nr. 1. Kravet om udarbejdelse af koncernregnskab fremgår af 7. direktiv, artikel 1, men kan med hjemmel i artikel 6, stk. 1, undlades for små og mellemstore koncerner. Som det var tilfældet i den tidligere årsregnskabslov, valgte man ved gennemførelsen af den nuværende årsregnskabslov at lade størrelsesgrænserne for koncerner, som kan undlade at aflægge koncernregnskab, følge størrelsesgrænserne for små virksomheder (regnskabsklasse B) i § 7, stk. 2, nr. 1, så alene »små koncerner« blev undtaget. Baggrunden for dette var at undgå et meget stort informationstab for regnskabsbrugerne i »mellemstore koncerner«, idet koncernregnskaber ofte har en meget større informationsværdi om modervirksomheder og koncerner end individuelle årsregnskaber — især med hensyn til regnskabsbrugernes, herunder investorernes, anvendelse af årsrapporten som prognosegrundlag for den fremtidige udvikling. Det foreslås derfor, at beløbsgrænserne for at undlade at aflægge koncernregnskab forhøjes således, at de som hidtil følger beløbsgrænserne for regnskabsklasse B, der foreslås forhøjet i forslagets § 1, nr. 5, vedrørende ændring af § 7, stk. 2, nr. 1.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:

»1) En balancesum på 36 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 72 mio. kr. og«.

Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 110, stk. 1, kan »små« koncerner undlade at aflægge kon- cernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af de tre størrelser, som fremgår af bestemmelsen, og som svarer til de gældende størrelsesgrænser for regnskabsklasse B (små virk- somheder) i § 7, stk. 2, nr. 1.

Som en konsekvens af de foreslåede forhøjelser af beløbsstørrelserne i § 7, stk. 2, nr. 1, litra a og b, foreslås det, at beløbsstørrelserne i § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, forhøjes tilsvarende.

Dette indebærer, at balancesummen forhøjes fra de nuværende 29 mio. kr. til 36 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra de nuværende 58 mio. kr. til 72 mio. kr.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1371

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease