Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
en sådan ordning også for tredjelandes modervirksomheder. Til gengæld skal det kompenserende koncernregnskab for den udenlandske modervirksomhed opfylde visse kvalitetskrav. Kvalitetskravet har som forudsætning, at kon- cernregnskaber, der udarbejdes efter 7. direktiv, har en kvalitet, der tilfredsstiller regnskabsbrugerne. Situationen er mere blandet uden for EU. Imidlertid har udviklingen ført med sig, at koncernregnskaber, der udarbejdes efter de internationale regnskabsstandarder (IAS) eller — normalt — efter de amerikanske regler (US-GAAP), må anses for uden videre at opfylde kvalitetskravet. Det er dog alene Europakommissionen og i sidste ende EF-domstolen, der er berettiget til at fastslå generelt, hvorvidt et i forhold til EU udenlandsk — eller internationalt — sæt af regnskabsregler kan anvendes uden videre. Medlemsstaterne hver for sig kan kun skønne herover konkret. Kvalitetskravet har lig- hedspunkter med kvalitetskravet til koncernregnskaber for udenlandske virksomheder fra tredjelande, der udøver aktiviteter via en filial her i landet, jf. forslagets § 144, stk. 2. De nugældende regler har været meget anvendt af danske underkoncerner af koncerner med hovedsæde i EU. I almindelighed har reglerne ikke givet anledning til vanskeligheder. I realiteten vil et trinhøjere koncernregnskab nor- malt have større relevans for regnskabsbrugerne end underkoncernens eget koncernregnskab. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt gældende lovs § 2 a var helt i overensstemmelse med direktivet. Et væsentligt element i reglerne er beskyttelsen af et mindretals ret til at modsætte sig, at der ikke aflægges koncernregnskab for underkoncernen. I gældende lov kan virksomhedsdeltagere, der ejer mindst 10 % af kapitalandelene i virksomheden, kræve et koncernregnskab for den danske underkoncern. Direktivets artikel 7, der er obligatorisk for medlemssta- terne, giver imidlertid en væsentligt mindre minoritet ret til at blokere for udnyttelsen af reglen. For at tilgodese dette hensyn er beskyttelsen i stk. 1, nr. 1, opdelt i to litra, hvor litra b indeholder den hidtidige regel (artikel 8), medens litra a (artikel7) reelt fører til, at en enkelt minoritetsdeltager kan blokere anvendelsen af undta- gelsesmuligheden. Forslaget kombinerer de to nævnte artikler, hvilket medfører, at der forekommer to sæt af be- skyttelsesregler. Sættet i litra a tilgodeser navnlig de tilfælde, hvor enkelte medlemmer af ledelsen eller nærtstående parter ejer minoritetsaktier. Her vil indsigelser formentlig være sjældne. I øvrigt vil det højere moderselskab — i hvert fald for dattervirksomheder, der er aktie- eller anpartsselskaber — altid kunne tvangsindløse den pågældende mino- ritet. Sættet i litra b tilgodeser derimod især de tilfælde, hvor der er en faktisk, typisk ledelsesfjern minoritet, der meget vel kan have interesse i et koncernregnskab på det lavere niveau. Her er ikke nødvendigvis adgang til at tvangsind- løse minoriteten.
Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 112, stk. 1 ændres »i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale,« til:
»i et EU-/EØS-land,«.
Lovbemærkninger De foreslåede ændringer i årsregnskabslovens §§ 5, 6, 112, 143 og 144 indeholder en præcisering af anvendelses- området i de pågældende bestemmelser. Det præciseres, så der med et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, menes et EØS-land.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 112, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »koncernregnskab«: »og konsolideret ledelsesberetning«.
I § 112, stk. 2, nr. 1, ændres »koncernregnskab, og« til: »koncernregnskab,«.
1382 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease