Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Den gældende § 112 i årsregnskabsloven giver på visse betingelser modervirksomheder i underkoncerner mulighed for at undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis de indgår i et koncernregnskab udarbejdet af en højere liggende modervirksomhed. Baggrunden herfor er, at et koncernregnskab for en større gruppe af virksomheder ofte vil give den samme eller en bedre beskrivelse af de samlede økonomiske forhold for modervirksomheden, som fritages for selv at udarbejde koncernregnskab. Bestemmelsen indeholder en række betingelser, som skal være opfyldt, navnlig for at sikre en særlig beskyttelse af minoritetsejerne, ligesom den stiller visse kvalitetskrav til koncernregnskabet fra den højere liggende modervirk- somhed. Kvalitetskravene er nødvendige for at sikre, at koncernregnskabet har mindst samme kvalitet som et kon- cernregnskab udarbejdet efter årsregnskabsloven. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at koncernregnskabet kan være udarbejdet af en udenlandsk modervirksomhed, som er underlagt regler, der afviger væsentligt fra de danske.
Den gældende bestemmelse foreslås videreført med de præciseringer, som er nødvendige for at opfylde det nye regnskabsdirektiv. De foreslåede ændringer gennemfører således det nye regnskabsdirektivs artikel 23, stk. 3-8.
I henhold til den foreslåede § 112, stk. 1, nr. 2, skal det dokument, som træder i stedet for et koncernregnskab udarbejdet af en modervirksomhed i en underkoncern, også skal indeholde en konsolideret ledelsesberetning. Der skal også indgå en revisionspåtegning, uanset om der i henhold til den udenlandske lovgivning skulle være mulighed for fx at undlade revision af koncernregnskabet. Et urevideret koncernregnskab kan således ikke anvendes.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 112, stk. 2, nr. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab og konsolideret ledelsesberetning i overensstem- melse med a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer, b) efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i Europa-Parla- mentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer, c) de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa- Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, samt efterføl- gende ændringer, som vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning, eller d) regler, der af Kommissionen er vurderet at være ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i de internationale regnskabsstandarder, og 3) koncernregnskabet er revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.« Lovbemærkninger Desuden foreslås det, at det gældende stk. 2, nr. 2, ophæves, og at der i stedet indsættes to nye bestemmelser i stk. 2 som nr. 2 og 3. Som en konsekvens heraf foreslås en redaktionel ændring i stk. 2, nr. 1. Af det foreslåede stk. 2, nr. 2, fremgår det i overensstemmelse med det nye regnskabsdirektiv at det højere liggende koncernregnskab kan være udarbejdet efter direktivets krav, jf. det foreslåede litra a. Dette betyder, at koncern- regnskaber udarbejdet af modervirksomheder indenfor EU/EØS normalt kan anvendes. I henhold til det foreslåede litra b kan koncernregnskabet også være udarbejdet efter regler, som i det mindste er ligeværdige hermed. Det er Kommissionen, som i sidste ende kan vurdere, om et regelsæt er ligeværdigt med regn- skabsdirektivet. Kommissionen har ikke udarbejdet nogen liste over, hvilke regelsæt der vurderes at være ligevær- dige. Det er således i første omgang op til den enkelte virksomhed at vurdere, om et regelsæt er ligeværdigt med
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1383
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease