Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
regnskabsdirektivet. Dette skøn kan blandt andet efterprøves af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med styrelsens regn- skabskontrol efter § 159.
I henhold til litra c, kan koncernregnskabet være udarbejdet efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, som er vedtaget af Kommissionen, jf. det foreslåede litra c, eller efter regler, der af Kommissionen er vurderet at være ligeværdige med reglerne om udarbejdelse af koncernregnskaber i de internationale regnskabsstandarder, som er vedtaget af Kommissionen, jf. det foreslåede litra d. Anvendelse af de internationale regnskabsstandarder vurderes at give bedre regnskaber end bestemmelserne i regnskabsdirektivet, hvorfor børsnoterede virksomheder, der udarbejder koncernregnskab skal anvende de interna- tionale regnskabsstandarder. Standarderne kræves derimod ikke anvendt af ikke-børsnoterede virksomheder, da standarderne er meget byrdefulde, hvorfor et krav om generel anvendelse ikke vurderes at ville stå mål med de byrder, som er forbundet hermed. Kommissionens vurdering af, om et sæt regnskabsstandarder er ligeværdige med de internationale regnskabsstan- darder, foretages i overensstemmelse med procedurerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. de- cember 2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om de regnskabsstandarder, som tredjelandsud- stedere af værdipapirer anvender, er ækvivalente med de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamen- tets og Rådets direktiv 2003/71/EF og 2004/109/EF.
Dette medfører således bl.a., at koncernregnskabet altid kan være udarbejdet efter de internationale regnskabsstan- darder IFRS eller regler, som er ligeværdige med disse, hvilket præciseres i lovforslaget.
For nuværende accepteres regnskabsstandarderne fra USA, Japan, Kina, Canada og Sydkorea samt IFRS som god- kendt af IASB.
Det foreslåede nye stk. 2, nr. 3, viderefører det gældende krav i § 112, stk. 2, nr. 2, om, at koncernregnskabet skal være revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirk- somhed henhører. For at fremme overskueligheden foreslås det, at dette krav indsættes i et særskilt nummer som nr. 3.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 112, stk. 3, nr. 1, affattes således:
»1) den lavere modervirksomheds eget regnskab og dens dattervirksomheders regnskaber indgår ved fuld konsoli- dering i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, jf. dog § 114,«.
§ 112, stk. 3, nr. 3, affattes således:
»3) den lavere modervirksomhed til Erhvervsstyrelsen sammen med sin egen årsrapport indsender det i stk. 1 eller 2 nævnte koncernregnskab, ledelsesberetning og tilhørende revisionspåtegning samt de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. § 147.«
Lovbemærkninger Der foreslås en ny affattelse af § 112, stk. 3, nr. 1, så muligheden for at anvende undtagelsen, hvis virksomheden indregnes til indre værdi i et koncernregnskab for en modervirksomhed, udgår. Herefter skal den lavere modervirk- somheds eget regnskab og dens dattervirksomheders regnskaber ved fuld konsolidering indgå i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, hvis muligheden for selv at undlade at udarbejde koncernregnskab skal kunne anvendes.
1384 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease